Vores gener har indflydelse på hvor meget vi drikker

Både arv og miljø er afgørende for hvilke alkoholvaner, man har. En ny undersøgelse viser at genetiske forskelle også er forbundet med hvor meget alkohol, man drikker.

Alkohol bliver kemisk nedbrudt i leveren via et specifikt enzym (alkoholdehydrogenase). Genetisk variation betyder, at der fra person til person er forskel på, hvor hurtigt dette enzym kan nedbryde alkohol, hvilket i praksis har betydning for hvor hurtigt den enkelte er i stand til at nedbryde alkohol.

Ved at undersøge blodprøver fra 9080 mænd og kvinder, er kombinationen af gener for alkoholnedbrydning kortlagt. Figur 1 viser fordelingerne: F.eks. har 18 % af alle danskere den allerlangsomste genkombination, nr. 1, mens 3 % har den allerhurtigste genkombination, nr. 5.

Ved at sammenholde oplysninger om personernes alkoholvaner, viser det sig, at jo langsommere man nedbryder alkohol, jo mere drikker man. F.eks. drikker personer med den langsomme genotype 1 ca. 40 % mere alkohol hver uge end personer med den hurtige genotype 5 (Figur 2). Desuden er der ca. fem gange flere alkoholstorforbrugere (personer, som drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser) blandt personer, som nedbryder alkohol langsomt, end blandt personer, som nedbryder alkohol hurtigt.

Figur 2: Ugentlig alkoholindtag blandt personer med genkombinationerne 1-4 sammenlignet med genkombination 5.

F.eks. angiver tallet for genkombination 1 at personer med denne kombination drikker ca. 40 % mere alkohol end personer med genkombination 5.

Figur 3: Alkoholstorforbrug blandt personer med genkombinationerne 1-4 sammenlignet med genkombination 5.

F.eks. angiver tallet for genkombination 1, at personer med denne kombination ca. 5 gange (x) oftere er storforbrugere af alkohol end personer med genkombination 5.

Forklaringen på at personer med hurtig alkoholomsætning drikker mindre alkohol, skal sandsynligvis søges i ét af alkohols kemiske nedbrydningsprodukter. Alkohol nedbrydes i første omgang til acetaldehyd, som igen nedbrydes til eddikesyre og vand, der bliver udskilt med urinen. Acetaldehyd er giftigt, og kan forårsage kvalme, svimmelhed og kraftig hudrødmen. Dette er den samme virkning, man får, hvis man drikker alkohol efter at have taget antabus - bare i meget mildere grad. Hvis man nedbryder alkohol hurtigt, dannes der altså mere acetaldehyd, som medfører ubehagelige symptomer, som automatisk begrænser alkoholindtaget.

Størstedelen (95 %) af danskerne har de langsomme genkombinationer 1, 2 og 3, som jo er de kombinationer, der hænger sammen med et højt alkoholindtag. Derfor kan resultatet ses således, at personer med de hurtige genkombinationer 4 og 5 (5 % af danskerne) i nogen grad er beskyttet mod at drikke for meget i kraft af deres genkombination. Som et kuriosum kan nævnes, at blandt personer af asiatisk oprindelse, f.eks. japanere, er fordelingen af gener helt anderledes: Her har kun 10 % de langsomme genkombinationer (1, 2 og 3) mens 90 % har de hurtige (4 og 5). Derfor er en større del af denne befolkningsgruppe beskyttet mod at drikke for meget i kraft af deres gener sammenlignet med danskere.

Note: Genkombinationerne svarer til

1=ADH1B·1/1, ADH1C·2/2, 2= ADH1B·1/1, ADH1C·1/2, 3= ADH1B·1/1, ADH1C·1/1, 4= ADH1B·2/1+ADH1B·2/2, ADH1C·2/1+ADH1C·2/2 og 5= ADH1B·2/1+ADH1B·2/2, ADH1C·1/1.