Uge 38, 2018

Børn af indvandrere ammes i kortere tid end børn af danske forældre

Sundhedsplejerskerne bekymrer sig i højere grad om børn af indvandrere og efterkommere, når det handler om amning og spisning

De fleste små børn er sunde og trives uanset, om deres forældre er indvandrere, efterkommere eller etnisk danske. Men på enkelte områder er der store forskelle.

Ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der i Region Hovedstaden er mange børn af indvandrere og efterkommere, der ikke ammes fuldt i fire måneder.

Over halvdelen (54 procent) af børn af indvandrere og efterkommere ammes fuldt i mindre end fire måneder. Det gælder for 41 procent af børn af forældre med dansk baggrund.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt i mindst fire til seks måneder.

”Amning har så mange positive sider. Det er perfekt ernæring, det styrker barnets immunsystem og mindsker risikoen for, at barnet bliver overvægtigt. Samtidig styrker det mor-barn-kontakten og formentlig også barnets kognitive udvikling. Derfor er det bekymrende, at så mange børn af anden etnisk baggrund ikke ammes fuldt i længere tid,” siger professor emeritus Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, der forsker i småbørns sundhed og trivsel.

Rapporten er udarbejdet for Region Hovedstaden i samarbejde med Databasen Børns Sundhed. Regionen har en større andel af indvandrere og efterkommere end andre regioner og har derfor ønsket mere viden om børns sundhed, blandt andet for at kunne forebygge.

Data fra mere end 95.000 spædbørn

Undersøgelsen omfatter over 95.000 spædbørn i Region Hovedstaden. Det er første gang, at forskere har undersøgt sundheden blandt så stor en gruppe spædbørn med information om forældrenes oprindelse.

Databasen Børns Sundhed har bidraget med data fra sundhedsplejerskernes journaler til rapporten. Sundhedsplejerskerne besøger stort set alle småbørnsfamilier i regionen og noterer i barnets journal, når der er grund til bekymring eller opfølgning.

Ud over den kortere periode med amning har børn af indvandrere og efterkommere i alderen 0 til 10 måneder hyppigere udfordringer med at spise end børn af forældre med dansk baggrund.

Af rapporten fremgår det, at langt flere børn af efterkommere, 31 procent, og børn af indvandrere, 25 procent, har problemer med at spise i deres første leveår. Det gælder for 20 procent af børn med forældre med dansk baggrund.

Sundhedsplejerskernes bemærkninger til spisning dækker over forskellige problemer, for eksempel at spædbarnet ikke spiser og drikker nok, spiser meget langsomt, skubber skeen væk, vender hovedet bort eller gylper eller kaster maden op.

”Problemer med at spise er ikke kun opslidende for familien, de indeholder også en risiko for, at børnene forsinkes i deres vækst og motoriske og sproglige udvikling. Men det er heldigvis noget, man kan gøre noget ved, og derfor er det også vigtigt, at sundhedsplejerskerne løbende følger børnene og rådgiver forældrene,” siger Bjørn Holstein.

 

For yderligere spørgsmål, kontakt professor emeritus Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, tlf.: 23 42 43 18, e-mail: bho@si-folkesundhed.dk

Vil du læse mere?

Find rapporten her

Vil du modtage nyheder om folkesundhed?

Tilmeld dig Ugens tal her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies