Skip to main content
Uge 32, 2018

Hver dag udsættes ti procent af de unge for passiv rygning i mindst en halv time

Selvom de ikke selv ryger, får unge mellem 16 og 24 år dagligt lungerne fyldt med cigaretrøg

Rygning er farligt for helbredet, og mange unge ønsker derfor ikke at ryge. Alligevel bliver en del unge ikke-rygere hver dag udsat for passiv rygning, alene ved at opholde sig på steder og i rum, hvor der ryges.

Det viser undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Ifølge sundhedsprofilen får én ud af ti unge ikke-rygere mellem 16 og 24 år hver dag andres røg ned i lungerne i en halv time eller mere. Til sammenligning sker dét for kun omkring én ud af 17 ikke-rygere på 25 år eller derover.

I alt 180.000 danskere på 16 år eller derover har til sundhedsprofilen svaret på spørgsmål om, hvor ofte de befinder sig i et rum, hvor der bliver røget, eller hvor der lugter af tobaksrøg.

”En halv times passiv rygning om dagen er i sig selv voldsomt, og det bliver endnu mere voldsomt, når man ser på, hvad det bliver til i løbet af et år. Det svarer til, at de unge i løbet af et år udsættes for passiv rygning i døgndrift i en hel uge. Det er bekymrende, og derudover er der jo også unge, der udsættes for passiv rygning i langt større omfang,” siger Heidi Rosendahl, en af forskerne bag sundhedsprofilen.

Forhøjet risiko for kræft

Når man udsættes for passiv rygning, indånder man en vis mængde af de samme skadelige stoffer som en ryger.

Det betyder, at man har øget risiko for hjertekarsygdomme, lungekræft og andre luftvejslidelser. Dertil kommer de akutte gener i form af eksempelvis irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste og hovedpine.

Startskud til karriere som ryger

Heidi Rosendahl peger på, at passiv rygning ikke alene medfører sundhedsskadelige virkninger. Der er også risiko for, at den passive rygning er en glidebane, hvor de unge ender med selv at blive rygere. 

”Som andre undersøgelser viser, er de sociale fællesskaber, der opstår omkring rygning, af særlig stor betydning for unge mennesker. Derfor er der risiko for, at ikke-rygere kan blive tiltrukket af at begynde at ryge for at indgå i de sociale fællesskaber, som de oplever, de ellers ville stå udenfor,” siger Heidi Rosendahl.

Den Nationale Sundhedsprofil er gennemført i et samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældreministeriet samt Finansministeriet.

Kontakt:

For spørgsmål vedr. undersøgelsen: Heidi Rosendahl, akademisk medarbejder, tlf.: 6550 7792, e-mail: harj@si-folkesundhed.dk.

For spørgsmål vedr. rygning og sociale fællesskaber: Susan Andersen, postdoc, tlf.: 6550 7816, e-mail: sua@si-folkesundhed.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Vil du læse mere?

Find rapporten her

Vil du modtage nyheder om folkesundhed?

Tilmeld dig Ugens tal her

Redaktionen afsluttet: 08.08.2018