Menu
Uge 23, 2018

Larm fra naboen eller trafikken hænger sammen med forhøjet risiko for at være stresset eller have dårligt mentalt helbred

Nyt studie undersøger, om trafikstøj og nabolarm medfører risiko for stress og dårligt mentalt helbred

Oplever du at blive stærkt generet af støj, eksempelvis fra trafikken eller naboerne? Så har du en forhøjet risiko for stress og dårligt mentalt helbred.

Det viser et nyt studie, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut.

Studiet er netop blevet publiceret i det internationale videnskabelige tidsskrift European Journal of Public Health. Det bygger på besvarelser fra 7.000 danskere, der bor i etageejendomme.

Tydelig sammenhæng

I undersøgelsen blev svarpersonerne spurgt, om de inden for de seneste 14 dage havde været generet af støj fra trafikken og støj fra naboer. Samtidig blev svarpersonernes mentale helbred og stressniveau vurderet ud fra internationalt validerede skalaer.

Resultaterne viser, at både trafik- og nabostøj hænger kraftigt sammen med at have højt stressniveau eller dårligt mentalt helbred.

Personer, som var meget generet af trafikstøj, havde 141 procent større risiko for samtidig at have højt stressniveau og 203 procent større risiko for at have dårligt mentalt helbred sammenlignet med personer, der slet ikke var generet af trafikstøj. Sådan så det også ud for dem, som var meget generet af nabostøj. De havde 178 procent større risiko for at have højt stressniveau og 134 procent større risiko for at have dårligt mentalt helbred sammenlignet med personer, der slet ikke var generet.

Mentalt helbred i etageejendomme

Hvor tidligere studier viser, at høj eller vedvarende støj aktiverer en biologisk stressrespons i kroppen, som kan øge risikoen for eksempelvis hjertekarsygdom, bidrager det nye studie med viden om, at støj og mentalt helbred hænger sammen.

"Vi kan konkludere, at støj har en markant sammenhæng med stress og dårligt mentalt helbred hos personer, der bor i etageejendomme. Derfor kan man for eksempel bruge studiet til at tænke i forbedringer af lydisolering i lejligheder," siger akademisk medarbejder ved Statens Institut for Folkesundhed, Heidi Rosendahl, der har været med til at udføre studiet.

Hønen eller ægget

Studiet er et såkaldt tværsnitstudie, og derfor er der et forbehold ved fortolkningen af resultaterne.

Det skyldes, at man i et tværsnitsstudie rent tidsmæssigt både måler effekten og udfaldet samtidig. Det betyder, at studiet ikke giver et entydigt svar på, hvorvidt det er støjgenerne, der resulterer i stress og dårligt mentalt helbred, eller hvorvidt personer med højt stressniveau og dårligt mentalt helbred har en lavere støjtærskel og dermed lettere bliver generet af støj end andre.

"Uanset fortolkningen viser studiet dog, at der er en tydelig sammenhæng mellem støj og mentalt helbred. Derfor må nye studier vise, om det er støjgenerne eller stress og dårligt mentalt helbred, der kommer først," siger Heidi Rosendahl.

Fakta om undersøgelsen

Studiet bygger på besvarelser fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2010 og 2013, hvor der blandt andet indgik spørgsmål om stress og mentalt helbred samt oplevelsen af støj fra forskellige støjkilder. Besvarelserne er blevet koblet med data om boligforhold fra Bygnings- og Boligregistret.

I analyserne er der taget højde for forskelle, der måtte skyldes køn, alder, uddannelsesniveau, civilstand, urbanisering, undersøgelsesår og fysisk helbred.

Undersøgelsen er finansieret af Realdania, Landsbyggefonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond.

Kontakt

Heidi Rosendahl, akademisk medarbejder

Find profil her

Vil du læse mere?

Find artikel her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies