Skip to main content
Uge 23, 2015

Høj fødselsvægt øger risikoen for fedme senere i livet hos grønlændere

Hvor meget, man vejer ved fødslen, har betydning for, hvor tyk man bliver som voksen

Grønlandske børn, der vejer for meget ved fødslen, har øget risiko for at udvikle fedme senere hen i livet i forhold til børn med en normal fødselsvægt.

Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og Steno Diabetes Center.

I studiet havde 10 procent en fødselsvægt over 4000 gram, hvilket betragtes som en høj fødselsvægt.

Studiet er baseret på 1.473 grønlændere, der både har fået målt deres BMI, taljens omkreds, fedtmasse, muskelmasse samt foretaget en ultralydsscanning af det indre fedt i maven.

Den øgede risiko for fedme ses i form af et højt BMI, en høj fedtmasse og stor taljeomkreds, hvorimod der ikke er øget risiko for at danne indre fedt mellem organerne.

Resultaterne underbygger tidligere undersøgelser, der har påvist, at overvægt ved fødslen øger risikoen for fedme senere i livet.

Risiko for at blive tyndfed ved lav fødselsvægt

Studiet viser dog samtidig, at grønlandske mænd, der er født med en lav fødselsvægt, har en forhøjet risiko for fedtlagring mellem organerne. Det betyder, at de kan være i øget risiko for at blive ”tyndfede” og udvikle type 2-diabetes.

Betegnelsen ”tyndfed” dækker over, at man ser slank ud, fordi fedtet er skjult mellem de indre organer modsat almindelig overvægt, hvor fedtet er synligt og ligger under huden. Indre fedt karakteriseres som særligt farligt, da det forstyrrer kroppens evne til blandt andet at bruge og nedbryde sukker, hvilket kan føre til type 2-diabetes.

Programmeret til fedme

Forskerne kan ikke forklare, hvorfor lav fødselsvægt ser ud til at øge risikoen for at blive tyndfed. En hypotese er, at fosteret bliver undernæret i moderens mave. Den hypotese har været genstand for mange studier især i asiatiske populationer, hvor man har koblet lav fødselsvægt til type 2-diabetes. Teorien er, at underernæring i fostertilværelsen programmerer eller forbereder fosteret til et liv uden særligt meget mad. Når barnet så fødes til det modsatte, nemlig til et liv med mad i overflod, kan det få helbredsmæssige konsekvenser.

Resultatet med lav fødselsvægt og ”tyndfedme” i dette studie kræver dog flere bekræftende undersøgelser.

Det kan samtidig ikke udelukkes, at tiden mellem fødsel og voksenliv kan spille en rolle for sammenhængen mellem fødselsvægt og risikoen for at blive fed. Oplysninger om væksten op gennem barndommen har ikke været tilgængelige i studiet.

Der er i studiet taget højde for betydningen af alder, herkomst, fødested og familiær disposition for fedme.

Vil du læse mere?

Find artiklen her

Redaktionen afsluttet: 03.06.2015