Forskere vil ændre definitionen på stigmatisering
Definitionen på stigmatisering er unødvendigt krævende og kompleks, mener forskere ved Statens Institut for Folkesundhed. De foreslår en mere enkel og anvendelig definition, der skal gøre det nemmere at måle stigmatisering.
Der findes tusindvis af videnskabelige artikler om stigmatisering, for eksempel om hvordan stigmatisering påvirker trivsel samt mentalt og fysisk helbred. Alligevel bliver der kun yderst sjældent sat spørgsmålstegn ved selve definitionen på stigmatisering.
Men dét har forskere ved Statens Institut for Folkesundhed netop gjort.
I et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Evaluation in Clinical Practice, kritiserer de den definition på stigmatisering, som de fleste forskere bruger i dag, og foreslår en ny og forenklet definition.
”I dag refererer man til definitionen fra en videnskabelig artikel, skrevet af Link og Phelan i 2001, nemlig ’Conceptualizing stigma’. Den er citeret mere end 10.000 gange. Men den definition er ualmindeligt krævende, hvilket gør det uklart, om det vitterligt er stigmatisering, man finder, når man forsøger at måle det. Derfor er der grund til at genoverveje definitionen på stigmatisering,” forklarer Martin Marchman Andersen, lektor ved Statens Institut for Folkesundhed, der har udgivet studiet sammen med professor Anna Paldam Folker og professor Somogy Varga.
”Vi foreslår derfor en ny definition, som er mere enkel og præcis, og som vil gøre det lettere for forskere at måle, om en gruppe rent faktisk er stigmatiseret,” forklarer Martin Marchman Andersen.
Flere betingelser er unødvendige
Der er enighed om, at stigmatisering i sit grundrids er, at en gruppe bliver ”stemplet” for et karaktertræk, som forbindes med en negativ fordom. Men ifølge Link og Phelans definition skal flere betingelser opfyldes, før der er tale om stigmatisering, og det er nogle af disse yderligere betingelser, der er unødvendige, ifølge forskergruppen ved Statens Institut for Folkesundhed.
”For eksempel kræver Link og Phelans definition, at individer bliver diskrimineret, før de er stigmatiseret. Men selvom det er rimeligt at forvente, at diskrimination ofte følger af stigmatisering, så følger det ikke, at diskrimination er en del af, hvad stigmatisering er,” siger Martin Marchman Andersen.
Han påpeger endvidere, at det er ualmindeligt svært at afgøre, om et individ er diskrimineret i den relevante forstand.
”Vi bliver alle sammen hele tiden forskelsbehandlet. Du må ikke få dagpenge, når du har et arbejde. Og du må ikke komme til handicap-OL, hvis du ikke er handicappet. Men diskrimination er kun interessant, når der er tale om moralsk eller juridisk forkert forskelsbehandling. Det er næsten umuligt for forskere, der vil kortlægge, om en given gruppe er stigmatiseret, at løfte bevisbyrden for, at den gruppe er diskrimineret. Nytten af Link og Phelans definition er blandt andet derfor meget lille,” argumenterer Martin Marchman Andersen.
Bliver lettere at arbejde med
Ud over diskrimination er der andre betingelser i definitionen, der er overflødige eller svære at anvende, ifølge forskergruppen. Derfor foreslår Martin Marchman Andersen og hans medforfattere i stedet en revideret udgave af definitionen på stigmatisering. Her er flere betingelser skåret helt væk, blandt andet betingelsen om diskrimination.
”Det skaber stor forvirring i et forskningsmiljø, hvis der er for stor afstand mellem måling af et fænomen og definitionen på fænomenet. Med vores forslag forsøger vi at gøre den afstand mindre og gøre stigmatisering lettere at arbejde med,” siger Martin Marchman Andersen.
Kontakt: Lektor Martin Marchman Andersen, tlf.: 6550 8235, e-mail: martm@sdu.dk, og professor og forskningschef Anna Paldam Folker, tlf.: 6550 7860, e-mail: anpf@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.