Menu
Uge 18, 2015

Indvandrere rammes oftere af hjertesygdomme end etniske danskere

Indvandrere får op til tre gange så ofte en hjertesygdom sammenlignet med etniske danskere

Herboende indvandrere, der er familiesammenførte eller flygtninge, får op til tre gange så ofte blodprop i hjertet eller hjertekrampe sammenlignet med etniske danskere.

Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed og Aarhus Universitet.

Ifølge studiet er det især indvandrere fra Mellemøsten, Nordafrika, Østeuropa og Centralasien, der er særligt udsat for såkaldt iskæmiske hjertesygdomme.

For eksempel får irakiske indvandrere lidt over dobbelt så ofte en hjertesygdom i forhold til etniske danskere, mens indvandrere fra Tyrkiet rammes over halvanden gang så ofte.

Arbejdsimmigranter, det vil sige indvandrere, der er kommet hertil for at arbejde, er ikke med i undersøgelsen. I undersøgelsen er indvandrere defineret som flygtninge eller førstegenerationsindvandrere, der er kommet til Danmark via familiesammenføring.

Sammenligning af 11 grupper

Figuren viser risikoen for iskæmisk hjertesygdom for 11 grupper af førstegenerationsindvandrere, sammenlignet med risikoen hos etniske danskere. Der er taget hensyn til alder, det vil sige, at den øgede risiko ikke skyldes, at indvandrerne er ældre end de danskere, de sammenlignes med.

Den blå figur viser risikoen for mænd, mens den røde figur viser kvindernes risiko. For eksempel har kvinder fra Afghanistan næsten tre gange så høj risiko for iskæmisk hjertesygdom end etniske danske kvinder.

Flygtninge er mere udsat end familiesammenførte

Studiet har også – som det første studie nogensinde – sammenlignet omfanget af iskæmiske hjertesygdomme blandt flygtninge og familiesammenførte fra samme land eller område. Her viser det sig, at der også er markant forskel.
Faktisk er der relativt set 30 procent flere tilfælde af iskæmiske hjertesygdomme blandt flygtninge end blandt familiesammenførte, selv når de kommer fra samme land.

”Det betyder, at migrationshistorien spiller en rolle for udvikling af sygdom. Migrationshistorien handler om alt det, man bliver udsat for, før man rejser fra hjemlandet, under selve rejsen og mens man etablerer sig i et nyt land. Det kan f.eks. være krig, tortur, tab af familie og venner, ophold i flygtningelejre, stress og usikkerhed om fremtiden,” siger Line Zinckernagel, akademisk medarbejder på Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Der har tidligere været tradition for at forklare forskelle i sundhed blandt indvandrere og etniske danskere med forskelle i etniske karakteristika som kultur, tradition, sprog, religion og genetik.

”Denne undersøgelse viser, at det ikke udelukkende skyldes etniske forhold, og at der kan være behov for at tænke bredere,” siger Line Zinckernagel.

Undersøgelsen er baseret på registeroplysninger fra 29.045 flygtninge, 28.435 familiesammenførte og 229.918 etniske danskere. Indvandrerne i studiet fik opholdstilladelse i Danmark mellem 1993 og 1999, er født i udlandet og har forældre, der er født i udlandet. De etniske danskere er danskfødte og har danskfødte forældre.

Førstegenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande udgør omkring fem procent af den danske befolkning.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies