Isolation under coronakrisen: Mangel på sociale aktiviteter kan føre til kroniske sygdomme

Det er ikke kun vores mentale sundhed, der risikerer at blive svækket under coronakrisen. Dét, at vi skal isolere os og samtidig er frataget muligheden for at gå til de ting, vi plejer, såsom fritidsinteresser og foreningsliv etc., kan også få alvorlige konsekvenser for vores fysiske helbred.

Et nyt studie viser, at personer, der ikke er socialt aktive, har større risiko for at udvikle en lang række kroniske sygdomme, heriblandt hjertekarsygdomme, diabetes, gigt, mavesår, lungesygdomme, kræft, Parkinsons og demens.

Studiet er fra Statens Institut for Folkesundhed og netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Social Science & Medicine. Det er gennemført inden coronakrisen. 

Data fra 29.000 deltagere

Data i studiet stammer fra cirka 29.000 deltagere i 12 lande i Europa, heriblandt Danmark, der alle var 50 år eller derover. Deltagerne er blevet spurgt om, hvorvidt de er socialt aktive med forskellige sociale aktiviteter, såsom om de er engageret i frivilligt arbejde eller i en forening ­ – for eksempel i en sports- eller skakklub – om de har et politisk arbejde, er aktive i en interesseorganisation, går i kirke eller deltager i andre religiøse aktiviteter eller tager et kursus på for eksempel en aftenskole.

Herefter er alle deltagerne blevet fulgt i fire år for at se, om de udviklede kroniske sygdomme.

”Studiet viser, at jo mindre socialt aktiv man er, jo større er risikoen for at udvikle kroniske sygdomme. For eksempel ser vi, at de, der slet ikke var socialt aktive, havde godt otte procent øget risiko for at udvikle en kronisk sygdom sammenlignet med dem, der var socialt aktive én gang om ugen. Samtidig havde de, der ikke var socialt aktive, 22 procent øget risiko for at udvikle multisygdom, altså udvikle to eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med de, der var socialt aktive én gang om ugen,” siger forsker Ziggi Ivan Santini, der står bag studiet.

”Vi finder altså, at dét at være socialt aktiv beskytter mod kroniske sygdomme. Set i lyset af coronakrisen og de barrierer, der i øjeblikket hindrer adgangen til sociale aktiviteter, kan man derfor desværre godt frygte, at endnu flere vil komme til at have en dagligdag præget af inaktivitet og dermed være i særlig risiko for at udvikle kroniske sygdomme over tid,” siger Ziggi Ivan Santini.

Mental sundhed er afgørende

At være socialt aktiv har ifølge studiet også indflydelse på vores mentale sundhed. Studiet viser, at sociale aktiviteter øger éns livskvalitet og mindsker depressionssymptomer, hvilket som resultat gavner det fysiske helbred og fører til mindre risiko for kroniske sygdomme, fortæller Ziggi Ivan Santini.

”Studiet viser, at sociale aktiviteter styrker éns mentale sundhed. Det kan forklares ved, at man for eksempel oplever mere mening i sin dagligdag, holder hjernen og kroppen aktiv, får bekymringer på afstand samt får eller vedligeholder sociale relationer. Samtidig ved vi, hvor vigtig mental sundhed er for vores fysiske helbred. Bedre mental sundhed er med til at forbedre fysiologiske tilstande, immunsystemet og øger vores modstandsdygtighed både fysisk og mentalt. Derfor er det også dybt bekymrende, at vi nu måske kan se frem til mange måneder eller måske endda et helt år med langt færre muligheder for at være socialt aktiv,” siger Ziggi Ivan Santini. 

Syn, hørelse og fysisk mobilitet er dog langt fra de eneste parametre, når man skal belyse ældres sundhed. Andre undersøgelser viser, at ældre generelt får flere gode leveår generelt set, at deres hukommelse fungerer bedre, og at flere kan gøre de ting, som de har lyst til at gøre. 

Tallene i den ny rapport stammer fra undersøgelsen Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017, som instituttet også står bag. 

Kontakt

Postdoc Ziggi Ivan Santini, tlf.: 5046 0403, e-mail: zisa@si-folkesundhed.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.