Modgang i barndommen følger med ind i voksenlivet
En barndom præget af konflikter i hjemmet eller alvorlige økonomiske problemer sætter dybe fysiske, psykiske og sociale spor langt ind i tilværelsen som voksen. Det viser et nyt studie.
Børn, der vokser op i hjem, hvor der ikke er råd til noget som helst, eller hvor forældrene har alvorlige økonomiske problemer, har større risiko for at få en lang række sygdomme og andre sundhedsmæssige og sociale problemer senere i livet.
Det gælder også børn, hvis opvækst har været præget af meget konflikt inden for hjemmets fire vægge – såsom vold eller voldsomme skænderier.
Det viser et nyt studie, der netop er publiceret i tidsskriftet BMJ Global Health.
Studiet trækker på data fra over 35.000 voksne europæere fra 19 forskellige lande, herunder omkring 1.500 danskere.
”Personer, der har haft modgang i barndommen, har for eksempel større risiko for overvægt, kræft og en række kroniske sygdomme i forhold til personer, der har haft en barndom uden modgang,” siger studiets hovedforfatter, forsker Ziggi Santini fra Statens Institut for Folkesundhed.
Dårligt helbred
Deltagerne i studiet er blevet spurgt om, hvorvidt de som børn oplevede modgang i form af alvorlige økonomiske problemer, eller om deres barndomshjem ofte var præget af skænderier, slagsmål eller en anspændt stemning.
De er også blevet spurgt om, hvorvidt de i deres voksenliv har problemer i forhold til deres sundhed og trivsel.
”Studiet viser, at jo mere modgang, man har været udsat for i barndommen, jo større er risikoen for en masse negative konsekvenser. Hver enkelt af de to former for modgang er for eksempel forbundet med dobbelt så høj risiko for dårligt selvvurderet helbred i forhold til personer, der ikke har haft samme opvækst. Har man både oplevet økonomiske problemer og konflikter i barndomshjemmet, er risikoen tre gange så høj,” siger Ziggi Santini.
Usund livsstil og mistrivsel
En barndom med modgang giver også højere risiko for en usund livsstil som voksen, for eksempel at ryge, drikke for meget alkohol, spise usundt eller ikke bevæge sig nok.
Samtidig er der højere risiko for dårlig mental sundhed. Der er for eksempel flere, der har depression, er utilfredse med livet eller er ulykkelige. Der er også flere, der er socialt isolerede og ensomme. Endelig er der flere, der bliver skilt.
Negativ spiral
At der er så mange negative konsekvenser forbundet med modgang i barndommen kan ifølge Ziggi Santini skyldes, at de enkelte problemer kan påvirke og forstærke hinanden over tid.
”Overordnet set viser vores resultater, at modgang i barndommen lægger et fundament for markant ringere vilkår i forhold til en lang række problemer i voksenlivet. Derfor kan ét problem nemt blive til flere, fordi psykiske problemer for eksempel kan påvirke social trivsel, sundhedsadfærd og fysisk sundhed, ligesom det omvendte også kan være tilfældet. Det kan blive til en negativ spiral, som kan være svær at bryde,” siger Ziggi Santini.
Ifølge studiet har cirka 25 procent af den europæiske befolkning og 20 procent af den danske oplevet mindst én form for modgang i barndommen, altså enten økonomiske problemer eller konflikt i hjemmet, eller begge dele.
Kontakt:
Forsker Ziggi Santini, e-mail: zisa@sdu.dk, tlf.: 6550 7723, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.