Skip to main content
Ugens tal, uge 12

Tidlig opsporing af coronasmitte redder liv og arbejdspladser

Vi skal teste meget mere og også teste folk med milde symptomer og folk i risikogrupper, siger professor ved Statens Institut for Folkesundhed

I sidste uge ændrede Danmark strategi for coronatestning, og personer med milde symptomer testes som udgangspunkt ikke længere. Strategiskiftet begrundes med, at de meget syge må prioriteres, at det ikke er relevant at vide, om milde tilfælde skyldes corona, influenza eller almindelig forkølelse, og at folk med milde symptomer ikke har brug for den hjælp, som sygehusvæsenet måske – måske ikke – har nok af.

Professor Janne Tolstrup ved Statens Institut for Folkesundhed mener imidlertid, at test af personer, som har milde symptomer eller er i høj risiko for at være smittet, også kaldet tidlig opsporing, har stor værdi.

”Tidlig opsporing vil reducere antallet af kritisk syge og afkorte længden af krisen og dermed skåne vores økonomi mest muligt,” siger Janne Tolstrup, der er professor i epidemiologi.

Her er Janne Tolstrups argumenter, som også kan læses i et debatindlæg i Politiken:

  • Tidlig opsporing er effektivt. Forskere har netop beregnet at fem gange flere tilfælde opstår, hvis der ikke laves tidlig opsporing og efterfølgende isolation. Tager vi dette tal for pålydende, vil antallet af nye tilfælde og dermed senere kritisk syge reduceres med en faktor 5. Faktisk var effekten af tidlig opsporing hurtigere og større end kontaktreduktion og social afstand, men allermest effektivt var en kombination. Tidlig opsporing var mere effektivt end rejseforbud indenfor områder, mens rejseforbud mellem områder ikke havde effekt. Prisen for at vente har forskerne for øvrigt også regnet på – implementering blot en uge senere vil medføre en flerfold øgning i smittede.
  • Tidlig opsporing tjener som monitering og besvarer vigtige spørgsmål: Er vi på den grønne eller røde kurve? Er vi på vej mod italienske tilstande? Er vores indsats tilstrækkelig? I weekenden skinnede solen og der var folk på caféer og børn på legepladser. Alt imens sygdommen ikke er farlig for børn, er de måske effektive spredere. Lørdag nat var der – efter lyden at dømme – en fest i mit nabolag. Hvis kurven over nye tilfælde stiger brat, ja så må vi holde vores børn for os selv og undgå unødvendig kontakt. Statsministeren sagde til weekendens pressemøde (der handlede om regeringens hjælpepakke til den private sektor) at det er forjættende ikke at kende slutdatoen. Det gør vi ikke, og vi indsamler ikke data som kan hjælpe os.
  • Sydkorea er et af de få lande, som har bremset smitten hurtigt og effektivt. Parallelt med andre tiltag, udfører de massiv testning ved fx drive by’s. Således følges udviklingen tæt: Den 19. februar var antal registrerede smittetilfælde 27, som to uger senere eksploderede til over 5500. Men allerede omkring 5. marts vendte kurven for nye smittede, og omkring tre uger efter den 19. februar, var kurven udfladet kraftigt. Deres indsatsen virkede og på grund af den tidlige opsporing, havde de viden. Dén får vi ikke i Danmark. Omvendt, havde vi monitoreret intenst fra fx sidste mandag, ville vi allerede nu være meget klogere.
  • Tidlig opsporing monitorerer på forkant, mens tal blandt kritisk syge følger epidemien på bagkant. Da kurven over nye tilfælde var kraftigt nedadgående i Sydkorea, var antallet af kritisk syge på sit højeste. Men den aftagende kurve var et lyspunkt - situationen var i hastig bedring. Der var grund til optimisme på det allersorteste tidspunkt. Data på kritisk syge kan ikke bruges til at vurdere om restriktioner er tilstrækkelige, forsinkelsen er for stor.
  • Mens nedlukninger og evt. yderligere restriktioner er uhyre kostbare for samfundet, er tidlig opsporing det ikke. Når epidemien aftager, er det et af de tiltag som kan køre uformindsket videre, uden gene for samfundsøkonomien.
  • Tidlig opsporing kan identificere hotspots. Eksempler som afterskibaren i Ischgl og den italienske patient nr. 1 som uforskyldt grundet sit aktive og sociale væsen blev en superspreder, viser tydeligt, hvilke kolossale konsekvenser, enkelte begivenheder har. Datakobling via CPR med GPS, adresser osv. kan bruges til identifikation af hotspots. Big data er et varmt emne generelt og danske forskere er anerkendte for at kombinere og udnytte sundhedsdata innovativt. Lad os få det i brug i en dansk model.
  • For samfundsøkonomien er vigtigt at vide, hvor vi er henne på kurven. Vi skal ikke gøre for lidt, men vi skal heller ikke gøre (alt) for meget. Økonomisk recession og arbejdsløshed skader også helbredet og tager liv – særligt blandt samfundets svageste. Om få uger, når mange er kritisk syge, er det nærliggende at indføre yderligere restriktioner, men da vil vi handle i blinde. Principielt kan sundhedsvæsenet være presset langt over kapacitet samtidig med at der ikke opstår nye tilfælde.
  • Tidlig opsporing udgør værdifulde data – coronaepidemien bliver ikke den sidste, og viden omkring hvordan virus spredes i befolkningen er et vigtigt forebyggende værktøj.
  • Sundhedspersonale skal allokere tiden til de sygeste. Men mens det er kompliceret at passe en intensivpatient, er det lettere at udføre en coronatest. Mange faggrupper, bioanalytikere især men også biologer, biokemikere oa, er trænede i at arbejde med biologisk materiale.
  • Rent praktisk kan oprettes 10-15 drive-by stationer i landet, hvor personer med milde symptomer eller høj risiko kan blive testet. Er der mangel på arbejdskraft, kan man aktivere egnede medarbejdere blandt de mange af os, som sidder hjemme, eller måske få hjælp fra vores medicinalvirksomheder: De har kvalificerede medarbejdere og kan bidrage med egnede laboratoriefaciliteter. Måske kan de endda, som del af deres CSR, bidrage frivilligt over de næste måneder? I al fald har medicinalfirmaerne enorm interesse i at få valide tal og styr på krisen. Tidlig opsporing vil koste, men det vil være dyrere i det lange løb at lade være.
  • Hvor får vi tests fra? I øjeblikket aner jeg ikke, om vi har tests nok, men de kan angiveligt købes til 20$ stykket fra det sydkoreanske biotechfirma, som på ganske få uger udviklede og masseproducerede en ny test så effektivt, at de trods stor efterspørgsel har et lager. Når de kan, kan vi vel også.
  • Ingen lande er sluppet ud af krisen med så milde tiltag som Danmark har igangsat for nærværende. Vores strategi skal udvides med tidlig opsporing, der involverer lettilgængelig testning. Det forebygger kritisk sygdom, afkorter epidemien og giver vigtig viden om, hvor vi er på kurven. 

 

Kontakt:

 Professor Janne Tolstrup, tlf.: 2076 4819, e-mail: jest@si-folkesundhed,dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 

Se debatindlæg

Klik her