En telefonopringning får rygere til at kvitte smøgerne

Flertallet af voksne rygere ønsker at lægge cigaretterne på hylden, og mange forsøger sig også med et rygestop, dog ofte uden held.

Så hvad skal der til for at få succes med et rygestop? Og hvilken type rygestoprådgivning virker bedst?

Det har Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed et bud på. I en ny minirapport kan man læse om centrets forsøg med 1.809 rygere, der fik tilbudt rygestoprådgivning af forskellig karakter.

Én gruppe rygere fik en skriftlig selvhjælpsguide med gode råd til, hvordan man kommer i gang med et rygestop, og hvordan man håndterer svære situationer undervejs. En anden gruppe fik et link til et internet- og sms-baseret rygestopprogram, mens en tredje gruppe fik telefonnummeret på rygerådgivningen Stoplinjen samt en opfordring til at tage kontakt til en rygestoprådgiver.

En fjerde og sidste gruppe skulle ikke foretage sig noget aktivt for at få støtte til rygestoppet. De blev derimod ringet op af Stoplinjen med tilbud om fem samtaler over telefonen, hvis mål var at rådgive, støtte og motivere til et rygestop. Ved alle fem samtaler var det rådgiveren, der ringede til borgeren og ikke omvendt.

Telefonopringninger virker bedst

Forsøget viste, at der var flest, der droppede tobakken i gruppen af rygere, der blev ringet op. 

”De rygere, der fik tilbudt proaktiv telefonrådgivning, havde væsentlig større chance for at være røgfri både én måned og 12 måneder efter, at de havde fået hjælp. For eksempel var der lidt over syv procent, der stadig var røgfri et år efter forsøget, mens det kun gjaldt 3,6 procent af de deltagere, der havde fået tilsendt den skriftlige selvhjælpsguide,” siger Lotus Sofie Bast, rygeforsker ved Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed.

Hjælper på motivationen

At det var den proaktive telefonrådgivning, der havde størst effekt, kan ifølge forskeren skyldes, at den bygger på en bestemt teoretisk model om adfærdsændringer. Det er en model, der guider rygeren igennem de forskellige faser, der er i et forløb med rygestop, såsom afklaring om parathed til motivation og fastholdelse.

”Rådgiveren støtter rygeren i forløbet og kommer med konkrete redskaber til eksempelvis at håndtere de situationer, der kan opstå, når man får lyst til at ryge. Samtidig hjælper rådgiveren med at holde motivationen oppe. Det kan være svært at gøre alene,” siger Lotus Sofie Bast.

Hun peger endvidere på, at rygestophjælp, der benytter sig af kommunikationskanaler, som folk har til rådighed hver eneste dag, såsom telefon eller internet, har potentiale til at nå mange rygere. Det er fleksibelt og mindre tidskrævende end rygestophjælp, der kræver fysisk fremmøde. 

Forskning til praksis

Det er fjerde gang, at Center for Interventionsforskning udgiver en såkaldt minirapport. Den udkommer som del af en serie under navnet Forskning til praksis. Målet med serien er at tage grundtankerne fra centrets evidensbaserede sundhedsinterventioner og præsentere dem på lettilgængelig vis for en bred målgruppe. 

Projektet er udført i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.