Skip to main content

§RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler

11-03-2026
Børn og unges brug af tobaks- og nikotinprodukter udgør fortsat en væsentlig udfordring for folkesundheden. De senere års udvikling med nye produkter som nikotinposer og engangsvapes – ofte markedsført i farverige emballager og med smagsvarianter, der tiltaler de yngste – har skærpet behovet for opmærksomhed på området. Det afspejles blandt andet i forbrugsmønstrene, hvor flere børn og unge i dag anvender forskellige typer tobaks- og nikotinprodukter samtidig, og hvor især brugen af engangsvapes blandt mindreårige har været stigende.
 
I denne rapport præsenteres resultaterne fra den syvende dataindsamling af §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler (herefter benævnt ”§RØG-undersøgelsen”), som er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 15-29-årige i Danmark. I undersøgelsen monitoreres tobaks- og nikotinrelateret adfærd i takt med, at nye tiltag på tobaks- og nikotinområdet implementeres. Data er indsamlet i perioden fra d. 2. september til d. 17. november 2025.  

 

Forfattere: Stine Arp, Lisbeth Lund og Lotus Sofie Bast