Skip to main content

Kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse under §119, stk. 2

10-01-2024
Antallet af personer med kroniske sygdomme i Danmark er stigende, og der er betydelig social ulighed i befolkningen med hensyn til risikofaktorer, der fører til kroniske sygdomme. Derfor er sundhedsfremme og forebyggelse vigtigt for fremtidens sundhedsvæsen. Ved at tilbyde forebyggende og sundhedsfremmende indsatser er det hensigten at reducere forekomsten af kroniske sygdomme og dødsfald i befolkningen.
 
Formålet med denne kortlægning er at give en status på og et indblik i kommunernes arbejde med sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser i henhold til Sundhedslovens §119, stk. 2, hvor det fremgår, at "Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne".  

 

Forfattere: Marie Borring Klitgaard, Calina Leonhardt, Ditte Heering Holt og Christina Bjørk Petersen