Skip to main content

Ugens tal: Danskerne er blevet dårligere til at lufte ud, viser ny rapport

15.12.2022

Andelen af personer, der dagligt lufter ud, er faldet i perioden 2000-2021. 

Ifølge en ny rapport over udviklingen i danskernes boligmiljø fra 2000 til 2021 er andelen af personer, der dagligt eller næsten dagligt lufter ud, faldet fra omkring 92 procent til 84 procent.

Samtidig er der færre, der sørger for ekstra ventilation i forbindelse med badning, ligesom der er sket næsten en halvering af danskere, som sover med åben dør eller vindue til det fri.

Det er Statens Institut for Folkesundhed og BUILD ved AAU, der har udarbejdet rapporten med støtte fra Realdania.

Den viser også, at der i perioden er sket en forøgelse af ventilationsmuligheder. Hvor der i 2000 var 80 procent, der havde en emhætte over komfuret, var det 92 procent i 2021.

 

Vil du vide mere?

Ugens tal