Skip to main content

Vi vil fremme børns sundhed – men risikerer at tage tiden fra den frie leg

19.08.2026

Børns egen leg giver dem mulighed for at bevæge sig, udforske deres kroppe, afprøve grænser og lære af hinanden. Men både sundhedsfremmende indsatser og planlagte aktiviteter kan begrænse den frie leg. Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed.

Forskerne har undersøgt børns selvorganiserede leg i to danske børnehaver gennem observationer og interviews. Studiet viser, at legen rummer en række sundhedsfremmende kvaliteter. Børnene bevæger sig spontant, udvikler deres motoriske færdigheder, udfordrer sig selv og lærer sociale færdigheder gennem legen.

Samtidig viser studiet, at planlagte aktiviteter, faste rutiner og regler kan afbryde legen og begrænse børnenes muligheder for selv at tage initiativ.

Studiet peger dermed på et paradoks: Når man forsøger at fremme børns sundhed gennem planlagte aktiviteter, kan man samtidig risikere at tage tid og plads fra den frie leg, som i sig selv er sundhedsfremmende.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Health Education.

Vil du vide mere?

Ugens tal