I en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed svarer 15 procent af den voksne befolkning, at de aldrig eller næsten aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilet. I 2013 var det 11 procent.
Rapporten bygger på svar fra mere end 10.000 danskere i den nationale Sundheds- og sygelighedsundersøgelse, SUSY-2025.
Den viser, at 35 procent af den voksne befolkning ikke har den søvnlængde, som Sundhedsstyrelsens anbefaler.
Samtidig peger rapporten på en klar sammenhæng mellem søvn og generel sundhed. Personer, der ikke føler sig udhvilet eller ikke sover som anbefalet, har oftere andre udfordringer.
De lever oftere med en langvarig sygdom, mens de i mindre grad har højt mental velbefindende og i mindre grad vurderer eget helbred som godt. Samtidig ryger de oftere, drikker mere alkohol og er mindre fysisk aktive.