Skip to main content

Ugens tal: Unge drak mindre alkohol under nedlukningen og savnede slet ikke at drikke

01.07.2021

Ny rapport viser, at mange 15-20-årige kunne godt undvære alkohol under coronakrisens første nedlukning.

Rapporten bygger på data fra 11.500 unge, der besvarede et spørgeskema, samt interviews med 19 unge i alderen 15-20 år.

Her angiver 62 procent af pigerne og 46 procent af drengene, at de drak mindre eller meget mindre efter nedlukningen, mens 22 procent af pigerne og 18 procent af drengene angiver, at de slet ikke drak under nedlukningen.

Samtidig siger mange af de unge, som er blevet interviewet, at de ikke savnede at drikke alkohol. De savnede til gengæld at være sammen med deres venner.

Det er Statens Institut for Folkesundhed, der står bag rapporten.

Vil du vide mere?

Ugens tal