Skip to main content

Ugens tal: Grønlændere savner at kunne tale deres eget sprog, når de er til lægen eller på sygehuset

17.06.2020

En ny rapport viser, at grønlændere generelt er tilfredse med sundhedssystemet, men at mange også er frustrerede over mangel på grønlandsktalende læger og sygeplejersker

Sundhedsvæsenet i Grønland er i høj grad opbygget som det danske system, og meget sundhedspersonale er dansk og taler ikke grønlandsk. Derfor er der ofte brug for tolke, når læger og sygeplejersker skal tale med grønlandske patienter, og det oplever mange grønlændere som frustrerende og utrygt.

Det fremgår af en ny rapport fra Center for folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed.

Rapporten bygger på en pilotundersøgelse af grønlændernes oplevelse af deres sundhedsvæsen, og hvad der er vigtigt for dem i mødet med sundhedspersonalet. 

Se Ugens tal

Klik her