Skip to main content

Ugens tal: Ny landsdækkende kortlægning viser, at der bliver gået til den i kommunerne

17.05.2023

Den første kortlægning af gå-indsatser i hele landet viser, at mange kommuner bruger gåture i fællesskab til at fremme folkesundheden.

Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet en kortlægning af kommunernes gå-indsatser. Kortlægningen er udarbejdet for Hjerteforeningen og TrygFonden.

Den viser, at mange kommunerne tilbyder borgere over 40 år at komme ud og gå i naturen i små eller større grupper. Det sker som led i kommunernes arbejde med at fremme borgernes fysiske aktivitet, mentale sundhed og trivsel.

Kortlægningen er blandt andet baseret på spørgeskemabesvarelser fra 68 ud af 98 inviterede kommuner, og det er første gang, at man har et nationalt   overblik over kommunernes gå-indsatser, og hvad der karakteriserer dem. 

Resultaterne viser blandt andet, at 97 procent af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, tilbyder gå-ture som en del af deres sundhedstilbud til voksne borgere.

Vil du vide mere?

ugens tal