Skip to main content

Ugens tal: Flere unge bliver mødt med ID-kontrol, når de forsøger at købe øl og spiritus

19.03.2025

Flere unge bliver mødt med krav om at vise ID, når de forsøger at købe alkohol. Samtidig oplever færre, at det er let at få fat i øl og spiritus.

Andelen af unge, der oplever, at de ofte eller altid bliver bedt om at vise ID, når de vil købe alkohol i supermarkeder, er steget markant siden 2022.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

For eksempel er andelen blandt 15-årige, der ofte eller altid bliver bedt om at vise ID ved køb af alkohol i et supermarked, steget fra 16 procent i 2022 til 27 procent i 2024.

Undersøgelsen viser også en tydelig udvikling, når det kommer til unges oplevelse af, hvor let det er at få fat på øl og spiritus. Andelen af unge, der vurderer, at det vil være let eller meget let, er faldet.

For eksempel er andelen blandt 15-årige, der mener, det er let at skaffe øl, faldet fra 76 procent i 2022 til 68 procent i 2024.

For spiritus er andelen blandt de 15-årige faldet fra 41 til 34 procent i samme periode.

Vil du vide mere?

Ugens tal