Skip to main content

Ugens tal: Plejepersonale får hjælp til at tackle etiske dilemmaer i demensplejen

19.02.2025

En særlig indsats har hjulpet personale på plejehjem til bedre at håndtere svære etiske dilemmaer i hverdagen med borgere med demens, viser nyt studie.

Indsatsen hedder OMTANKE og er udviklet af forskere på Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Alzheimerforeningen og Rudersdal Kommune.

Indsatsen giver plejepersonalet redskaber til bedre at tackle svære etiske situationer – såsom hvordan de skal navigere, hvis borgere med demens modsætter sig at tage sin medicin eller gå i bad – eller hvis en borger med demens, der tidligere har været vegetar, pludselig kun vil spise kød. 

Indsatsen er foreløbigt testet på fire plejehjem i Rudersdal Kommune og består af to undervisningsdage, hvor plejepersonalet trænes i at identificere, analysere og håndtere etiske dilemmaer. Dertil deler og drøfter de også erfaringer fra deres dagligdag.

Vil du vide mere?

Ugens tal