Ph.d.-studerende Christine Ingemann fra Center for Folkesundhed i Grønland forsvarer sin ph.d.-afhandling på fredag, den 16. juni. Forsvaret finder sted kl. 14 i Nuuk i Grønland.
Det er muligt at følge forsvaret online via Grønlands Universitets Facebook side: https://www.facebook.com/ilisimatusarfikgl/?locale=da_DK
Husk, at der er 4 timers tidsforskel, det vil sige, at forsvaret begynder kl. 18 dansk tid.
Christine Ingemann har i sin afhandling studeret den lokale implementering af forældreprogrammet MANU og forældres oplevelser med programmet i forhold til forventninger, behov, kultur og værdier.
Det grønlandske forældreprogram MANU blev udviklet med henblik på at give kommende og nye forældre information og refleksioner om forældreskab gennem pædagogiske øvelser. MANU er et universelt program, der sigter mod at være tilgængeligt for alle kommende og nye forældre.