Tre kortfilm - filmet, fortalt og produceret af unge - sætter fokus på, hvad der betyder noget for unges sundhed og trivsel.
Hvad skal der til for, at unge kan leve gode og sunde liv? Kom og se og hør unges bud.
Til premieren viser vi for første gang tre kortfilm, som er filmet, fortalt og produceret af unge. I filmene giver tre unge deres egne perspektiver på, hvad der har haft og har betydning for deres sundhed og trivsel - både på kort og langt sigt.
Det er i Cinemateket, onsdag den 25. november kl. 14-16.
Her kan du møde de unge, der står bag filmene, og høre dem fortælle om deres erfaringer og om, hvad der gør en forskel i det store billede.
Du møder også eksperter, som fortæller om forskningen i børn og unges sundhed og trivsel.
Filmene er skabt som en del af ”Det Store Billede” – et projekt, som vi leder og gennemfører i samarbejde med Turning Table Danmark og C:NTACT.
Vi glæder os til at se dig i Cinemateket.
Eventet er gratis. Tilmelding via dette link: https://www.tilmeld.dk/detstorebillede/conference
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden som del af arbejdet i alliancen Børnevægt i balance.