Skip to main content

Flere og flere unge bruger nikotinprodukter, viser ny §RØG-rapport

12.04.2023

Hver tredje ung i alderen 15-29 år ryger cigaretter eller bruger røgfri nikotinprodukter, såsom snus, vapes og nikotinposer.

Andelen af unge i Danmark, der bruger nikotinprodukter, er stadigt stigende. Hvor det i begyndelsen af 2020 var en fjerdedel af de unge, der enten røg cigaretter, brugte e-cigaretter eller røgfri nikotinprodukter, er det nu en tredjedel af de unge.

Det viser den seneste rapport baseret på §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler, som er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 15 og 29 år i Danmark. I undersøgelsen monitoreres tobaks- og nikotinrelateret adfærd i takt med, at nye tiltag på tobaks- og nikotinområdet implementeres.

§RØG-undersøgelsen udføres af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen og er finansieret af TrygFonden.

Vil du vide mere?

Rapport