Skip to main content

Ph.d.-studerende, Maria Helene Jacobsen, cand.scient.san.publ.

Jeg har en bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab fra 2021, og er nu ph.d.-studerende ved forskningsprojektet Små Børns Sundhed.

I min forskning er jeg optaget af udvikling, implementering og evaluering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, som kan bruges i praksis og som kan være med til at gøre en forskel for folkesundheden. Jeg har en særlig interesse i forskning i trivsel og mental sundhed blandt familier, børn og unge.

Jeg har tidligere været med til at evaluere en indsats, som skulle fremme lægers inddragelse af patienter i egen behandling. Det var tydeligt, hvor afgørende de sociale omstændigheder var for implementeringen af indsatsen.

Det var også tydeligt hvor vigtigt det er at undersøge dette systematisk og inddrage både lægers og patienters perspektiver, for at kunne bruge resultaterne fra evalueringen.

I Små Børns Sundhed er jeg især interesseret i at udforske, hvad der sker, når en indsats, som VIPP-PUF, implementeres i praksis, og hvordan VIPP-PUF opleves af de involverede familier og sundhedsplejersker.

Mit ph. D.- projekt har derfor et særligt fokus på, hvordan VIPP-PUF indsatsen implementeres blandt småbørnsfamilier, der er omfattet af Den Kommunale Sundhedspleje.

Du kan læse mere om mit ph.d.-projekt her.

Sidst opdateret: 11.09.2023