Spring til hovedindhold

Senfølger af spiseforstyrrelser blandt kvinder

At have haft en spiseforstyrrelse som teenager eller i løbet af ungdommen kan få afgørende betydning for et menneskes liv i mange år frem, blandt andet i form af de langvarige fysiske og psykiske følger der kan følge med. Det rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi forstår bedring og recovery i forbindelse med spiseforstyrrelser, og hvordan spiseforstyrrelsen eventuelt har sat sig spor gennem livet.

 

Formål

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilken betydning det har for kvinders (40 - 60 år) livsforløb at have haft en spiseforstyrrelse som ung eller teenager. Undersøgelsen vil bidrage til en større forståelse af, hvad det betyder set fra kvindernes perspektiv at have haft en spiseforstyrrelse, i hvilken udstrækning, og hvordan den har påvirket kvindernes liv, og hvordan de har håndteret og eventuelt overvundet spiseforstyrrelsen. Viden om disse forhold er vigtig for at både opspore og forebygge spiseforstyrrelser og senfølger.

 

Metode

Vi undersøger dette gennem livshistorieinterviews med kvinder i alderen 40-60 år

 

Projektperiode

September 2026 – Juni 2028

 

Bevillingsgivere

Danmarks Frie Forskningsfond

Sidst opdateret: 29.10.2026