Skip to main content
Center for Sundhedsfilosofi og Etik
Artikel

Hvorfor lyver plejere overfor personer med demens?

Ny artikel, fra projektet DEMENS ID, afdækker etiske aspekter af plejeres brug af løgne i demensplejen.

Hvorfor lyver plejere overfor personer med demens? Et nyt studie, netop publiceret i Aging and Mental Health, undersøger plejeres syn på praksisen med at lyve for personer med demens.

Studiet afslører et udbredt fænomen på danske plejehjem og finder, at plejere i høj grad benytter sig af denne praksis. Resultaterne tyder på, at mange plejere opfatter løgn som en legitim strategi i plejen af personer med demens, mens andre understreger de negative konsekvenser ved løgnen. Overraskende nok anerkender nogle slet ikke deres praksis som værende løgn. De argumenterer for, at det ikke kan betragtes som en løgn, når den person, man lyver for, ikke har mulighed for at forstå eller meningsfuldt interagere med den "objektive" virkelighed, som plejeren opererer ud fra.

Studiet indikerer, at de mange forskellige opfattelser af løgn og plejeres bevæggrunde for at bruge løgnen kan afspejle en manglende ensartethed i tilgangen til løgne. Dette kunne muligvis bidrage til en mere etisk plejepraksis og forbedre kvaliteten af den pleje, der ydes til mennesker med demens. Samtidig giver det unik indsigt i, hvorfor praksissen er så udbredt, og hvorfor plejere ser løgnen som passende.

Læs artiklen her: Caregivers’ perceptions of lying to people with dementia in Denmark: a qualitative study

Frederik Schou-Juul

PURE.dk

Sigurd Lauridsen

PURE.DK

Redaktionen afsluttet: 01.05.2024