Spring til hovedindhold
Person i rød jakke og gummistøvler vader gennem en oversvømmet have omgivet af træer og buske.
Klimatilpasning

Havet stiger – Danmark skal forberede sig på konsekvenserne

Klimatilpasning skal have langt større fokus, for det stigende havvand stiller Danmark overfor vanskelige valg, som vi skal forberede os klogt på, vurderer klimaprofessor Sebastian Mernild og juraprofessor Bent Ole Gram Mortensen. På SDU udvikler og undersøger forskere løsninger, der kan afbøde konsekvenserne, blandt andet hvordan kystbeskyttelse kan kombineres med bedre betingelser for naturen.

Af Peter Rahbek Elbrønd og Susan Grønbech Kongpetsak, , 16-11-2026

Hvor skal vi bygge diger og sluser? Hvor skal vi give vandet mere plads? Og hvor kan det på længere sigt blive nødvendigt at opgive at beskytte boliger og landområder?

I et kystland som Danmark bliver de spørgsmål stadig mere påtrængende, efterhånden som havet stiger. Frem mod 2100 vil havet omkring Danmark komme til at stige i gennemsnit 50-60 centimeter, men man kan ikke afvise stigninger på op mod 1 meter, ifølge Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af SDU Climate Cluster.

Derfor skal vi nu forberede os langt bedre på konsekvenserne.

I en kronik i Altinget i anledning af COP31 erklærer han Parisaftalen død.

– 11 år efter Parisaftalen blev vedtaget, står det klart, at en overskridelse af 1,5-gradersmålet er uundgåelig. Vi må beslutte, hvor godt vi vil være forberedt på fremtiden, og give klimatilpasning en central rolle i vores klimapolitik, siger Sebastian Mernild.

Spot på SDU’s klimaforskning

SDU forsker i klimaforandringer og grøn omstilling på tværs af fagområder og bidrager med viden, som beslutningstagere, virksomheder og andre kan bruge til at reducere klimabelastningen og tilpasse samfundet til klimaforandringerne.

Læs mere om SDU’s forskning inden for klima og bæredygtig omstilling 

Med opvarmningen vokser også risikoen for at overskride kritiske grænser i klimasystemet – såkaldte tipping points. Det kan sætte forandringer i gang, som ikke kan standses igen, blandt andet et omfattende tab af is fra de store iskapper i Arktis.

Behovet for klimatilpasning betyder ikke, at arbejdet med at reducere udledningerne bliver mindre vigtigt, understreger Sebastian Mernild. Udledningerne har fortsat betydning for, hvor omfattende fremtidens klimaforandringer bliver.

Havstigningen kræver langsigtede valg

Havet stiger, fordi vandet udvider sig, når det bliver varmere, og fordi smeltende gletsjere og iskapper tilfører havet mere vand. Havstigningen vil fortsætte i århundreder, og det skal vi tage højde for, når vi bygger og beskytter vores kyster.

Når havniveauet stiger, skal der mindre til, før en stormflod fører til oversvømmelse.

Derfor skal beslutninger om de danske kyster række langt frem. Nogle steder kan diger og sluser beskytte mennesker, bygninger og infrastruktur. Andre steder kan naturbaserede løsninger indgå i beskyttelsen. Og nogle steder kan det blive for dyrt at holde vandet ude.

– Nogle steder kommer vi måske også til at give noget land til havet og blive tvunget til at flytte byer eller bosætninger længere ind i landet, understreger Sebastian Mernild.

Det gør klimatilpasning til et spørgsmål om mere end teknik. Det handler også om, hvad vi vil beskytte, hvad det må koste, og hvordan vi indretter samfundet fremover.

Mød forskeren

Professor Sebastian Mernild forsker i klimaforandringer og glaciologi og leder SDU Climate Cluster.

Kontakt

Hvem skal betale?

I Danmark er det som hovedregel de enkelte grundejere, som står med risikoen for naturlig vandpåvirkning og deres forsikringsselskaber, som skal dække skaderne, forklarer Bent Ole Gram Mortensen, der er professor i miljø – og energiret. Han siger:

– Folk forventer, at kommunen eller staten betaler, hvis de bliver ramt at oversvømmelser. De forventninger levede myndighederne også i nogen grad op til efter stormfloden i 2023, hvor der på finansloven blev afsat en Stormflodspulje på 125 mio. kr. til de hårdest ramte kommuner og iværksat forskellige andre statslige støtteordninger.

Stormflod i 1872 blev fundament for dansk kystbeskyttelse

En stormflod (også kaldet vandflod) er en oversvømmelse forårsaget af, at kraftig vind presser store vandmasser fra havet og ind over land.

  • I 1872 skete – set fra et juridisk synspunkt – et stort skifte i den statslige regulering af stormfloder, efter Lolland-Falster blev ramt af en af Danmarkshistoriens værste stormfloder. Her skyllede hele landsbyer, marker, gårde og husdyr væk og 81 på land og over 200 til havs omkom.
  • I 1873 og 1874 indførte staten så Danmarks første moderne dige- og kystbeskyttelseslovgivning, som fastslog det juridiske og økonomiske ansvar for kystsikring. Den danner stadig grundlaget for reguleringen på området.
  • Seneste alvorlige stormflod i Danmark var i oktober 2023, hvor tusindvis af boliger, kystgrunde, havne, både og virksomheder blev oversvømmet eller ødelagt. Kommuner som f.eks. Sønderborg alene opgjorde skader på kommunal infrastruktur for over 80 millioner kroner.
  • To ud af fem af dem, der anmeldte skader til Naturskaderådet i forbindelse med stormfloden, fik afslag på erstatning. Skulle en ny stormflod ramme, er der ikke noget, der tyder på, at danskerne er bedre stillet. Regeringen kigger fortsat på, hvordan stormflodsordningen kan blive mere tidssvarende.

Men med udsigt til markante havvandsstigninger, flere stormfloder og vand, der kan komme alle mulige steder fra, så er der tre afgørende langsigtede spørgsmål som skal afklares snarest muligt, fastslår Bent Ole Gram Mortensen:

– Hvem har ansvaret, hvem skal betale og hvor langt kan man gå i reguleringen af privat ejendom. De helt centrale politiske spørgsmål, vil jeg kraftigt anbefale, at man får styr på med mere fast lovgivning fremfor de ad hoc-beslutninger, vi har set hidtil. Det er virkelig vigtigt, at folk ved, hvad de skal forholde sig til, siger han og uddyber:

– Vores politikere er nødt til at tænke mere langsigtet på dette område. Hvordan sikres en fair fordeling af de udgifter, som vandstigninger og mere ekstremt vejr vil koste os som samfund? For ellers er Fanden løs i Laksegade. Konsekvensen kan blive, at grundejere, der har været uforsigtige nok til at købe hus på for eksempel Mosevænget eller lavtliggende områder i Vejle fremover ikke kan blive forsikret, få lån i deres hus eller sælge huset igen.

Mød forskeren

Professor Bent Ole Gram Mortensen forsker i miljø – og energiret.

Kontakt

I Vejle undersøges samspillet med naturen

Ved Vejle Fjord arbejder forskere fra SDU’s center Aqua-NbS med en konkret del af udfordringen. På et mindre testanlæg ved Tirsbæk Strandvej undersøger de, hvordan kystbeskyttelse kan kombineres med bedre forhold for naturen.

Erfaringerne skal bruges i udviklingen af Membranen, et planlagt anlæg til stormflodsbeskyttelse langs Tirsbæk Strandvej i Vejle. Ambitionen er et kystlandskab med et beskyttende dige og et område foran diget ud mod fjorden, hvor planter og dyr kan etablere sig. Med stier og opholdssteder skal anlægget både beskytte mod højvande og give plads til natur og mennesker.

– I byer, hvor vi skal beskytte vigtig infrastruktur, er der ofte ikke plads til naturbaserede løsninger alene. Derfor skal vi kombinere de tekniske løsninger med natur, forklarer Cintia Organo Quintana, lektor ved Biologisk Institut på SDU og koordinator for Aqua-NbS.

I Vejle følger SDU-forskerne også udviklingen af planter og dyr og undersøger de økologiske forhold ved testanlægget. De sammenligner blandt andet et beplantet område med et område, hvor planterne får lov at etablere sig af sig selv. Undersøgelserne skal bidrage til at forstå planternes udvikling og til at vælge planter og udforme kystnaturen, så den økologiske påvirkning bliver mindst mulig.

Arbejdet kræver, at marinbiologer, ingeniører og arkitekter udvikler løsningen sammen. Ambitionen er, at erfaringerne også kan bruges i andre fjordbyer med lignende udfordringer.

Mød forskeren

Lektor Cintia Organo Quintana leder elitecenter Aqua-NbS ved SDU Climate Cluster.

Kontakt

Løsningerne er klar

Erfaringerne fra Vejle er ét bidrag til arbejdet med fremtidens kystbeskyttelse. Andre SDU-projekter undersøger klimatilpasningsmetoder og de planlægningsprocesser, der skal føre til handling.

Poseidon-projektet, der er støttet af Interreg Danmark-Deutschland og ledet af SDU Climate Cluster, har siden marts 2024 arbejdet med at øge grænseregionens resiliens mod klimaforandringer gennem innovationssamarbejder og netværk mellem myndigheder, virksomheder og forskere.

I Tønder Kommune har man for eksempel gennem borgerinddragelse, dataindsamling og samarbejde med forsyningsselskabet og Niras kortlagt og fået rettet op på nogle af de væsentligste problemer med oversvømmede sommerhushaver, stigende grundvand og et presset spildevandsanlæg, som udfordrede både sommerhusudlejere, borgere og forsyning – og kommunen har nu også et fremtidskatalog over løsninger, der kan afbøde de langsigtede konsekvenser af klimaforandringerne.

På den anden side af grænsen i Husum er der – i samarbejde med universitetet i Kiel – blevet udviklet et varslingssystem baseret på AI, der kan advare om stigende vandforbrug og hjælpe med at sikre vandforsyningen i tørkeperioder, da drikkevand i dette område allerede er en knap ressource.

– I løbet af Poseidon-projektet er det blevet meget tydeligt, at vi har de løsninger, der er brug for til klimatilpasning. Men det går drøjt med at få organiseret og finansieret løsningerne, der er simpelthen brug for en rød løber, som kan gøre det lettere for kommuner at samarbejde med virksomheder og andre partnere og komme i gang med arbejdet, siger Julie Skødt Clausen, projektleder for Poseidon-projektet og uddyber:

– Vi er nødt til at få sat meget mere gang i den bevægelse. Som samfund kommer det til at koste os langt mindre, hvis vi forbereder os på klimaforandringerne og investerer nu, fremfor at vente til skaderne er sket. 

Fra viden til handling

Mens verdens lande mødes til COP31, efterlyser Sebastian Mernild politiske beslutninger, der tager højde for klimaforandringernes lange tidshorisonter. Han peger på, at videnskaben har leveret både viden og advarsler, men at den politiske evne til at omsætte viden til handling hidtil har været utilstrækkelig.

– Vi skal begrænse opvarmningen og samtidig sætte tempoet op i arbejdet med at tilpasse samfundet til de klimaforandringer, vi ikke kan undgå. Det kræver strategier, der rækker 50, 100 og måske endnu flere år frem.

– Vi skal bruge videnskaben til at træffe kloge valg om fremtidens danske kyster. Det handler om mennesker og deres hjem og arbejdspladser, men også om vores natur, kulturarv og infrastruktur. De valg, vi træffer, får betydning for hele samfundet, siger Sebastian Mernild.

Mød projektlederen

Julie Skødt Clausen leder EU-projektet Poseidon ved SDU Climate Cluster.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 16.11.2026