Anna vil forudsige fremtidens klima
Hvilke processer i havet styrer klimaet og havstrømmene i Arktis og Nordatlanten? Og kan vi bruge den viden til mere præcist at forudsige fremtidens klima? Det undersøger Anna Pedersen i sit Ph.d.-projekt, som er delfinansieret mellem DMI og SDU med bidrag fra SDU Climate Cluster.
Hvad handler dit Ph.d.-projekt om?
Jeg vil gerne forstå, hvilke klimadynamikker, der styrer de klimavariationer, vi ser i det subpolare område i Arktis og Nordatlanten. Hvordan hænger de fysiske processer i havet sammen med de klimavariationer, vi oplever? Hvis temperaturerne stiger, kan havstrømmene ændre sig, hvilket kan afføde nogle nye ændringer i klimaet. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre til at forstå det, så vi kan blive bedre til at forudsige, hvad der vil ske med klimaet i fremtiden, og det håber jeg at bidrage til med mit projekt.
Jeg kigger bl.a. på data fra DMI’s klimamodel. Senere skal jeg lave en såkaldt ”sensitivity test”, hvor man kører en model og så ændrer nogle parametre – fx hvor meget ferskvand, der løber ud fra Grønlands kyst. På den måde kan jeg ændre ét parameter ad gangen for at se, hvordan det påvirker resten af klimasystemet.
Men jeg er også ude i felten for at indsamle data. For nyligt har jeg været på ekspedition til Qaanaaq i Nordgrønland i ti dage. Det var oprindeligt ikke en del af mit projekt, men nogle gange opstår der en mulighed, som man bare må gribe, og så må man tilpasse sit projekt.
Hvad undersøgte du i Grønland?
Jeg undersøgte en fjord ved Qaanaaq, hvor den sidste gren af Golfstrømmen bøjer af, så man kan følge strømmen ind gennem fjorden og ud igen. Det er interessant, fordi man kan se, hvordan Golfstrømmens varme vand påvirker det lokale klima og fjorden.
Golfstrømmen er én af de klimadynamikker, forskere følger meget nøje, da den styrer klimaet i vores del af verden. Så hvad sker der, hvis den sænkes eller går i stå? Hvis den ændrer sig, vil det helt sikkert have konsekvenser for vores lokale klima, så det skal vi meget gerne være forberedt på, hvis det sker.
Hvordan var det at være på feltarbejde?
Jeg har altid været meget fascineret af det arktiske område, så det var virkelig fedt at komme på rigtigt feltarbejde – turen til Grønland er i hvert fald det vildeste, jeg har oplevet i mit liv indtil videre.
Jeg var afsted med min vejleder Steffen Olsen fra DMI og med støtte fra min vejleder Carolin Löscher på SDU. Jeg har taget en masse vandprøver med hjem, som jeg skal have analyseret i et laboratorie.
Fjorden var frosset til, så vi borede hul i isen og tog vandprøver fra tre forskellige dybder. Jeg håber, det kan fortælle os, hvordan vandmasserne fra Golfstrømmen ændrer sig, når de kommer ind i fjorden. Det kan også vise os, om der optages eller frigives mere CO2 i fjorden.
Hvordan opstod din interesse for feltet?
Grundlæggende har jeg altid været fascineret af Jorden som system, og jeg vil gerne forstå, hvordan det hele hænger sammen. Jeg er uddannet geolog fra Københavns Universitet i september 2020, hvor jeg specialiserede mig inden for palæoklima og oceanografi. Det betyder egentlig bare, at jeg ved noget om Jordens forhistoriske klima og Jordens havstrømme.
På mit kandidatstudie beskæftigede jeg mig med Jordens klima i et historisk perspektiv, men med min Ph.d. prøver jeg i stedet at kigge på det nutidige klima og ind i fremtiden.
Ph.d.-stillingen er delt mellem SDU og DMI. Jeg er ansat ved Biologisk Institut på SDU, hvor der forskes meget inden for det biogeokemiske område, som er en kombination af biologi, kemi og geologi. DMI kigger derimod mere på de større fysiske faktorer såsom havstrømme, vind og temperaturer. Så de to verdener skal jeg forsøge at forene i mit projekt.
Hvordan har du det med at arbejde tværfagligt mellem DMI og SDU?
I starten var jeg ret spændt på at skulle arbejde tværfagligt, men nu synes jeg faktisk, at det er meget interessant at have to vinkler på min forskning, og begge mine vejledere er virkelig gode og meget åbne over for nye ideer. Så det gør det klart nemmere.
Man kan sige, at SDU og DMI repræsenterer to forskellige hjørner af klimaforskningen, og med mit Ph.d.-projekt skal jeg forsøge at bygge bro mellem de to tilgange. I forskningsverdenen sker det ofte, at man arbejder med hver sin faglighed og taler forskellige sprog, men det her skal gerne blive til en samlet historie om de subpolare klimadynamikker.
På den måde ligger mit projekt også godt i tråd med den tværfaglige tankegang, som SDU Climate Cluster hviler på.
Mød forskeren
Anna Pedersen er uddannet geolog fra Københavns Universitet i 2020. Siden december 2021 har hun været tilknyttet Biologisk Institut på SDU som Ph.d.-studerende, hvor hun undersøger klimadynamikker i de subpolare områder. Ph.d.-stillingen er delfinansieret mellem DMI og SDU med bidrag fra SDU Climate Cluster.