Flere ligheder end forskelle mellem tre generationer af DM-foreninger
CISC har netop afsluttet den tredje i rækken af undersøgelser af ’DM i foreningsudvikling’, som til sammen beskriver udviklingen i de foreninger, som har deltaget siden begyndelsen i 2012. På tværs af alle tre generationer arbejder DM-foreningerne med foreningsudvikling i synergi mellem ledelses- og aktivitetsudvikling. Særligt er det i arbejdet med at skabe velfungerende foreninger og rekruttere flere frivillige, DM-foreningerne skiller sig ud fra andre foreninger.
Karsten Østerlund: Undersøgelse af 'DM i foreningsudvikling' 2013-2014. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 2015. Movements, 2015:7 (pdf)
’DM i foreningsudvikling’ er en årligt tilbagevendende strategisk indsats blandt 30-40 idrætsforeninger fra hele Danmark iværksat af DGI. Undersøgelsen her stiller skarpt på de foreninger, der deltog i tredje runde af ’DM’, som løb af stablen fra september 2013 til maj 2014, men den beskriver også forskelle og ligheder på tværs af de i alt tre generationer af foreninger, der har deltaget siden begyndelsen i 2012.
På tværs af de tre undersøgte runder af ’DM’ er der større ligheder end forskelle mellem udviklingen i de deltagende foreninger. De har generelt arbejdet med at udvikle deres foreninger i synergi mellem ledelses- og aktivitetsudvikling, hvor det særligt er førstnævnte, og dermed bestræbelsen på at skabe velfungerende foreninger og rekruttere flere frivillige, der adskiller DM-foreningerne fra andre foreninger.
Undersøgelsen opstiller fem hovedkonklusioner:
- DM-foreninger gennemfører markante ledelsesmæssige ændringer – og får flere frivillige
- DM-foreninger opretter flere fleksible idrætsaktiviteter – men det gør lignende foreninger også
- ’DM’ øger forståelsen for, hvordan DGI kan fungere som en samarbejdspartner
- ’DM’ kræver meget af de frivillige, men fremmer deres motivation og skaber optimisme
- De foreninger og frivillige, der deltager i ’DM’, udgør en særlig gruppe
Ud over disse generelle tendenser bliver ti udvalgte forskelle mellem de tre generationer af DM-foreninger også behandlet i rapporten. Hertil hører bl.a., at tredje generation af DM-foreninger ser ud til at være mere selvkørende end tidligere generationer. Flere foreninger end tidligere har således ansøgt om at deltage i ’DM’, uden at de tilskriver en opsøgende kontakt fra DGI betydning, ligesom den personlige kontakt til en konsulent bliver tilskrevet en vigtig, men tendentielt mindre vigtig rolle for foreningernes udvikling sammenlignet med foreningerne fra første og anden runde af ’DM’.
Endelig viser rapporten, at det er vidt forskelligt, i hvor høj grad foreningerne oplever, at det har været ’DM’, der har skabt udvikling. Nogle foreninger angiver, at ’DM’ først og fremmest har været en måde at skabe synlighed om et allerede eksisterende udviklingsarbejde. For dem har der været begrænset kontakt til DGI og de lokale konsulenter ud over den kontakt, som sker i form af aflevering af handleplaner, målbeskrivelser og udviklingsplaner.
Rapporten åbner i den forbindelse for en diskussion, som handler om, hvordan man i DGI balancerer mellem de forskellige formål med ’DM’. Skal ’DM’ være åbent for allerede selvkørende foreninger ud fra tanken om, at ’DM’ er for ’de bedste’, eller skal ’DM’ i højere grad målrettes de foreninger, der har mest brug for ’DM’ – typisk dem som skal i gang med en udviklingsproces, men som er i tvivl om, hvordan de kommer i gang?
Læs mere om ’DM i foreningsudvikling’ 2013-2014 (pdf)