Skip to main content
CISC - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Frivilligt engagement i naturen

Mange har et frivilligt engagement i naturen. ’Oven fra’ er det på myndighedssiden kommuner, styrelser og turistbureauer, som er interessenterne, mens det ’nede fra’ er regionale repræsentanter fra idrættens organisationer, lokale foreninger og frivillige, som er engageret frivilligt i naturen. Men vi ved ikke tilstrækkeligt om samspillet mellem offentlige myndigheder (såsom kommune og Naturstyrelse) og frivillige.

Denne undersøgelse har på den bagrund som formål

  1. at få viden om og reflektere over, hvordan samarbejdet via forskellige organisatoriske modeller mellem de offentlige myndigheder frivillige organisationer, foreninger samt frivillige fungerer,
  2. at kunne identificere de forhold ved den organisatoriske model, som har betydning for et velfungerende samarbejde,
  3. med sigte på at give anbefalinger til, hvordan dette og andre lignende projekter bedst organiseres og forankres fremover,
  4. og at bidrage til CISCs øvrige forskning i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor.Følgeforskningen forankres i CISC, der har en lang erfaring i at analysere samspillet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet. Eksempelvis igennem forskningsprojektet om samspillet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet. Herunder flere casestudier, der beskæftiger sig med det grønne område og MTB-sporbygning i en privat skov.

Specifikt i forhold til hvad der er væsentligt i forhold til spor i naturen, har forskningsenheden ’Active Living’ interesseret sig for, hvad der kendetegner det gode spor og hvilke udfordringer, der kan være i forbindelse med udvikling, vedligeholdelse og snitfladen mellem myndigheder og brugere.

Projektet skal belyse tre overordnede problemstillinger.

  1. Hvordan og på hvilken måde fungerer den hidtidige organisering af frivilliges indsats og samarbejde med offentlige myndigheder inden for samarbejder om forskellige typer af spor i tre kommuner?
  2. Hvordan og i hvilken grad lykkes det at øge forståelsen mellem de frivillige ’sporbyggere’ på den ene side og offentlige myndigheder på den anden side?
  3. Hvad er det ’gode spor’?

 
Projektets varighed: 2018-2022 
Finansiering: Friluftsrådet 
Forskere på projektet: Evald Bundgård Iversen (CISC), Jan Arvidsen (Active Living) og Mathilde Skov Kristensen (CISC)

Publikationer: 
Kristensen MS,  Iversen EB og Arvidsen J. Hvordan skabes gode samspil om MTB-sporbygning? – En kvalitativ undersøgelse af samspil mellem offentlige aktører og frivillige borgere. 
Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, 2022.
Kort Fortalt (pdf): Hvordan skabes gode samspil om MTB-sporbygning? – En kvalitativ undersøgelse af samspil mellem offentlige aktører og frivillige borgere

Kristensen MS, Iversen EB og Arvidsen J. Samspil om mountainbikesporbygning. 
Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, 2021. 
Kort Fortalt (pdf): Samspil om mountainbikesporbygning


Sidst opdateret: 19.10.2023