Personer med kroniske smerter, der bruger opioider, søger flere former for behandling

Opioider er stærkt smertestillende lægemidler, som blandt andet bruges til behandling af akutte og stærke smerter. Samtidig er opioider stærkt afhængighedsskabende, og der anbefales derfor stor tilbageholdenhed med opioidbehandling ved langvarige smerter.

Alligevel bruger nogle personer med kroniske smerter opioider gennem længere tid.

Et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed har undersøgt, hvordan mennesker med kroniske smerter, der får langvarig opioidbehandling, søger hjælp og behandling.

Studiet viser, at personer med kroniske smerter, særligt dem der bruger opioider gennem længere tid, har et omfattende forbrug af både almen praksis og andre behandlingstilbud. Det gælder især konsultationer hos egen læge og brug af fysioterapi.

”For eksempel har 27 procent af personer med kroniske smerter og langvarigt opioidbrug været hos fysioterapeut inden for det seneste år, mens det gælder 19 procent blandt personer med kroniske smerter uden langvarigt opioidbrug,” forklarer ph.d.-studerende Hannah Ahrensberg, en af forskerne bag studiet.

Brug af læge og fysioterapi er endnu højere blandt personer, der samtidig benytter komplementær og alternativ behandling, såsom massage, akupunktur og zoneterapi.

”Personer med kroniske smerter, der både bruger opioider og komplementær og alternativ behandling, har i gennemsnit haft 29 konsultationer hos egen læge inden for det seneste år. Til sammenligning havde personer med kroniske smerter uden langvarigt opioidbrug, men med brug af komplementær og alternativ behandling, i gennemsnit 15 konsultationer,” siger Hannah Ahrensberg. 

Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMC Complementary Medicine and Therapies. Det bygger på data fra de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser fra 2000 til 2021, som er koblet til en række nationale sundhedsregistre.

Andelen med kroniske smerter stiger

Studiet viser også, at andelen med kroniske smerter steg fra 19 procent i 2000 til 26 procent i 2021. Samtidig steg andelen med både kroniske smerter og langvarigt opioidforbrug fra 1,8 procent i 2000 til 3,0 i 2017, hvorefter den faldt til 2,4 procent i 2021.

Faldet i langvarigt opioidbrug kan ses i lyset af, at der gennem en årrække har været fokus på at begrænse uhensigtsmæssig brug af opioider. Det skyldes blandt andet risikoen for afhængighed ved langvarig behandling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag, at opioider primært anvendes ved akutte smerter, kræftrelaterede smerter og smerter i livets sidste fase, og at man er tilbageholdende med opioidbehandling.

Har ofte et komplekst behandlingsbehov

Studiet kan ikke vise, hvorfor personer med kroniske smerter, der bruger opioider, har flere kontakter til sundhedsvæsenet. Men det kan måske hænge sammen med, at personer med kroniske smerter ofte har et langvarigt og sammensat behov for behandling og støtte.

Det forklarer seniorforsker Nanna Gram Ahlmark, der har været med til at udarbejde studiet.

”Personer med kroniske smerter har ofte et komplekst og vedvarende behandlingsbehov. Og det omfattende brug af både almen praksis, fysioterapi og alternative behandlinger kan indikere, at kroniske smerter ofte ikke dækkes tilstrækkeligt gennem én enkelt behandlingsform, selv når opioider indgår som en del af behandlingen,” siger hun.

Hun mener, at resultaterne understreger et behov for at se nærmere på det samlede behandlingsforløb.

”En bedre forståelse af patienternes behandlingsmønstre kan bidrage til at udvikle mere meningsfulde og sammenhængende indsatser, der matcher de komplekse behov hos mennesker med kroniske smerter,” siger Nanna Gram Ahlmark.

Kroniske smerter er i undersøgelsen selvrapporterede og defineret som kroniske ikke-kræftrelaterede smerter, der har stået på i mere end seks måneder. Langvarigt opioidbrug er defineret som tre eller flere udleverede opioidrecepter inden for de seneste 12 måneder.

Kontakt: Ph.d.-studerende Hannah Ahrensberg, e-mail: hana@sdu.dk eller tlf.: 6550 7703 og seniorforsker Nanna Gram Ahlmark, e-mail: naah@sdu.dk eller tlf.: 6550 7815, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.