Hver tredje dansker kan have usundt kostmønster i 2040
For lidt frugt, grønt og fisk – og for meget fedt i hverdagskosten. Stadig flere danskere spiser usundt, og en ny analyse viser, at udviklingen fortsætter i samme spor.
Omkring hver tredje dansker kan have usundt kostmønster i 2040, viser en ny fremskrivning fra Statens Institut for Folkesundhed.
Siden 2010 er andelen af voksne danskere med usundt kostmønster steget fra 13,3 til 17,7 procent i 2021. Og ifølge prognosen vil tallet vokse yderligere til 28,3 procent af befolkningen i 2040.
”Hvis udviklingen fortsætter, ser vi ind i en markant stigning i antallet af danskere, der vil have et usundt kostmønster med for meget fedt i hverdagskosten og for lidt frugt, grøntsager og fisk,” forklarer forsker Anne Vinggaard Christensen, en af forfatterne bag analysen.
Et usundt kostmønster er i undersøgelsen defineret ud fra selvrapporterede oplysninger om et lavt indtag af grønt, frugt, fisk og et højt indtag af fedt. Det er et kostmønster, der er forbundet med øget risiko for en række sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer, overvægt og svær overvægt.
Undersøgelsen bygger på data fra cirka 650.000 danskere og dækker perioden 2010-2021.
Figuren viser andel (i procent), der har et usundt kostmønster, fremskrevet til 2025, 2030, 2035 og 2040. Data-punkter fra 2010-2021 stammer fra Den Nationale Sundhedsprofil. Punkterne ved den fuldt optrukne linje viser observerede andele, og punkterne ved den stiplede linje viser estimerede andele.
Især mænd spiser usundt
Fremskrivningen viser, at både mænd og kvinder spiser mere usundt end tidligere, men at mænd skiller sig ud.
I 2010 havde 8,8 procent af kvinderne og 18,1 procent af mændene et usundt kostmønster.
I 2040 forventes det at gælde 26,5 procent af kvinderne og 31,3 procent af mændene.
Ser man på forskellige aldersgrupper, kan unge voksne mellem 16 og 29 år i 2040 være den gruppe med den største andel, der har et usundt kostmønster: nemlig 30,6 procent.
Mad erstattes af snacks og hurtige løsninger
Ifølge Anne Vinggaard Christensen er der flere mulige forklaringer på udviklingen. En af dem handler formentlig om ændrede madvaner blandt andet som følge af et større udbud af hurtig og nem mad.
”Vi ved fra andre undersøgelser, at flere danskere spiser fastfood, som for eksempel burger, pizza og shawarma. Det er ofte billigere og mere tilgængeligt, og det er muligt, at det i højere grad erstatter hjemmelavede måltider,” siger hun.
Selvom der findes sund take away, er det typisk dyrere, hvilket kan være en barriere – især for folk med færre ressourcer.
Et fingerpeg om fremtiden
Fremskrivningen bygger på data fra Den Nationale Sundhedsprofil og befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik. Tal fra 2010-2021 er brugt til at forudsige udviklingen frem mod 2040.
Dataindsamlingen til næste runde af Den Nationale Sundhedsprofil gennemføres netop nu og resultaterne herfra vil give en vigtig pejling på, om udviklingen holder stik.
”Vi ved, at strukturelle forhold som pris og tilgængelighed har stor betydning for madvalg. Så skal udviklingen vendes, kan prisregulering og rammer for markedsføring af usunde fødevarer være effektive værktøjer,” siger Anne Vinggaard Christensen.
Hun understreger, at fremskrivningen skal tolkes med forsigtighed. Det skyldes, at den bygger på en antagelse om, at udviklingen i danskernes kostvaner fra 2010 til 2021 fortsætter frem mod 2040. Ifølge Anne Vinggaard Christensen kan forskellige faktorer dog ændre kursen – for eksempel politiske tiltag, ændringer i pris og tilgængelighed eller udefrakommende faktorer. Hvis udviklingen brydes, kan fremskrivningen ende med enten at overvurdere eller undervurdere det fremtidige omfang af usundt kostmønster.
Fremskrivningen er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ud over kostmønster indeholder den også prognoser for rygning, alkoholforbrug, stillesiddende fritid, mental trivsel og svær overvægt.
Kontakt: Forsker Anne Vinggaard Christensen, tlf.: 6550 9385, e-mail: anvi@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.