Religion er et mangefacetteret fænomen, der strækker sig fra de store religiøse traditioner, som vi kender dem gennem kristendom, jødedom og islam, til religiøse overbevisninger og praksisser, som de kommer til udtryk blandt indfødte i Nordamerika, den samiske religion eller oldtidens Mellemøsten. Religion strækker sig ligeledes fra de traditionelle praksisser og religiøse institutioner til mere løst organiserede former, som vi ser fx i populærkultur, folkereligiøsitet, magi og trylleformularer.
Laura Feldt, der er religionsforsker og lektor på Religionsstudier, arbejder særligt med religion i relation til populærkultur såsom tv-serier, film og videospil.
”Religion i populærkultur er interessant, fordi det blandt andet er her, at vi kan iagttage nogle af de nye religiøse forandringer, fx grøn religion. Populærkulturen er også med til at afspejle udbredte forestillinger om religion og kan være med til både at reproducere og nedbryde fordomme om religioner,” fortæller Laura Feldt om sin passion for feltet.
Hun forklarer blandt andet, at man ofte i fantasy-relateret populærkultur oplever, at de traditionelle religioner med præster, institutioner og hierarkier ofte fremstilles negativt. Modsat er de mere magi- og naturfokuserede religioner fremstillet som fascinerende og positive.
”Populærkulturen kan derfor både afspejle og påvirke, hvordan specifikke lande og samfund opfatter forskellige religiøse overbevisninger og kulturer,” pointerer hun.
Religion og biodiversitet
Laura Feldt arbejder med forholdet mellem kultur og miljø. Hun spørger derfor ind til, hvordan kultur kan være med til at påvirke vores forståelse af naturen og menneskets adfærd i den?
En væsentlig pointe for Laura Feldt er spørgsmålet om biodiversitet. Det, vi i dag kalder for biodiversitet og ønsket om at beskytte den, er i en religions- og kulturhistorisk forståelse det, vi tidligere forstod som vild natur:
”Den vilde natur er ofte blevet behandlet i det, vi kalder vildmarksmytologi. Det er menneskelige fortællinger om den vilde natur, der har været med til at farve vores forståelse af og adfærd i naturen i dag,” siger hun.
Klassiske fortællinger om den enlige, mandlige helt, der drager ud i vildmarken for at bekæmpe monstre, fælde nogle træer og tage dem med hjem til civilisationen. Historier fra digtere og poeter, som var optaget af at drage ud i naturen og blive ét med den.
”Den amerikanske forfatter Henry David Thoreau og naturforsker John Muir, der var med til at etablere de første nationalparker i USA og bevægelsen knyttet hertil, viser, at feltet mellem litteratur, populærkultur og religion er indvævet i hinanden og helt konkret påvirker, hvilke naturbeskyttelsesinitiativer, der bliver foretaget,” pointerer Laura Feldt, men uddyber, at der selvfølgelig eksisterer både positive og negative effekter ved vildmarksmytologien.
At blive ét med naturen over for at tæmme naturen
Den tidlige europæiske udforskning og kolonisering af Nordamerika havde f.eks. katastrofale konsekvenser for biodiversiteten og de indfødte. Europæerne kom med forestillinger om en farlig og kaotisk vildmark, der skulle bekæmpes og civiliseres, og dette gjaldt både naturen og de mennesker, der boede der.
”De indfødte blev behandlet og kategoriseret som vilde og som dyr. Derfor mente man også, at de skulle tæmmes, og derfor er der sket nogle helt horrible ting i den måde, man har behandlet den indfødte befolkning i Nordamerika,” fortæller Laura Feldt.
Heldigvis eksisterer der mange forskellige vildmarksfortællinger verden over og historisk. Nogle vildmarksmytologier rummer også positive aspekter, fx at fortællingerne har været med til træne folks påskønnelse af naturen og ikke-menneskelige dyr, og det har haft konkret indflydelse på initiativer for at beskytte biodiversitet.
Laura Feldt kommer også ind på at der også i samtiden er overlap og interaktioner mellem populærkultur, sociale medier og biodiversitetsbeskyttelse. Her nævner hun som et andet eksempel det aktivistiske netværk Extinction Rebellion, der blandt andet har igangsat ’Befri Jorden ’-aktioner og er meget aktive i den kontrovers, der har været mellem Københavns Kommune og Amager Fælled. Samtidigt er de også aktive på sociale medier.
”De har blandt andet klædt sig ud som vandsalamandere, lænket sig til træer på Amager Fælled og døbt et lille udsnit af Amager Fælled ’Lærkesletten’ for at sætte fokus på den vilde natur, der eksisterer, og som de mener bør blive bevaret i stedet for at opstille boliger,” fortæller hun.
Om grøn aktivisme i sig selv er en religion, eksisterer der dog ikke et entydigt svar på. Laura Feldt pointerer dog, at der både inden for aktivisme og fankultur eksisterer religionslignende elementer, fordi det er en gruppe af mennesker, som er tæt knyttet sammen og vil gøre alt for hinanden og for deres sag. Og det er klart, at når grønne aktivister er klar til at gøre alt for at beskytte biodiversiteten i et bestemt område, selv at gå i fængsel eller risikere en straf eller bøde, så ligner det at naturen er blevet en hellig værdi for dem.
En væsentlig forskel for aktivisme og fankulturer over for traditionelle religioner er dog, at der ikke nødvendigvis er overmenneskelige magter eller guder involveret.
Kan vi tale om bæredygtige religioner?
Der eksisterer en del forskning omhandlende religioners indflydelse på menneskets adfærd i bæredygtighedsøjemed. I marts 2023 havde SDU fornøjelsen af et besøg af den amerikanske forsker Bron Taylor, der har foretaget et større studie, hvor han har sammenlignet tidligere forskning på globalt plan og konkluderer, at de store traditionelle religioner faktisk er mere konservativt anlagte på et globalt niveau.
”Bron Taylors forskning viser, at de traditionelle religioner har en tendens til at være koblet til konservative værdier, herunder modstand til abort, feminisme og homoseksuelles rettigheder. Og det med at være anti-liberal er som regel også koblet til det med at være imod biodiversitetsbeskyttelse,” uddyber Laura Feldt.
Hun argumenterer hermed for, at man på globalt plan kan sige, noget forenklet, at traditionelle religioner overordnet set ikke er godt for miljøet.
”Men her skal vi huske at der findes mange lokale varianter og miljøaktivister også inden for de traditionelle religioner, som på lokalt plan prøver at transformere deres religion indefra, og det er vigtigt at have for øje. Og så er der altså også de her nye grønne religiøse bevægelser, der er ved at vokse frem, såsom ny animisme, der prøver at fremelske, at mennesker skal få et nyt og bæredygtigt forhold til ikke-menneskelige dyr og naturen,” fortæller hun.
I dag findes der også andre, grønne religiøse miljøer, som fx moderne hekse i Danmark og andre vestlige lande, og det er voksende religiøst miljø, som der ikke hidtil er blevet forsket meget i. Laura Feldt fortæller, at der også er visse grupper inden for heksemiljøet, der arbejder med at fremelske særlige naturforhold. En særlig praksis for disse er udesidning, hvor de sidder nøgne uden for hele natten og træner deres sanser i forhold til naturen og dyrelivet. I det hele taget tyder meget på, at nye grønne religiøse miljøer er i vækst.
Selvom Bron Taylors forskning viser, at det især er de traditionelle religioner, der er præget af konservatisme, så påpeger Laura Feldt, at indfødte folks religioner og nye religiøse miljøer bestemt også kan være præget af det:
”Der er mange religiøse miljøer, inklusive nogle indfødte, som kan være konservative, fx når det handler om køn. Men det er klart, at mange indfødte folks religioner har en anden måde at relatere sig til naturen på, fordi de lever på en helt anden måde i landskabet end fx danskerne.”
Det handler altså om, hvordan vi forstår bæredygtighed, hvorvidt vi kan definere nogle religioner som mere bæredygtige end andre. Der er nemlig forskel på, om vi udelukkende kigger på det ud fra et grønt perspektiv, eller om vi også indtænker fx ligestilling mellem kønnene.
Er religion skyldig i klimaforandringerne?
I 1967 argumenterede forskeren Lynn White at samtidens miljøkrise har rødder i kristendommens natursyn, med særligt fokus på en skabelsesmyte fra Første Mosebog. Her bliver mennesket udnævnt til at være den, der skal herske over dyrene og den verden, der lige er blevet skabt.
”Den tolkning har skabt en masse debat, og spørgsmålet er også, om det er en rimelig fortolkning af en myte fra oldtiden. Myten stammer nemlig fra en tid, hvor mennesket levede under nogle helt andre og hårde vilkår, og hvor der var langt færre mennesker end der er i dag, og det kunne være svært at overleve,” lyder det imidlertid fra Laura Feldt, der trods alt synes, at det er en spændende diskussion, eftersom der er mange kulturelle forskelle på, hvordan mennesket forholder sig til naturen og det omgivende miljø. Dette kan netop være afhængigt af, om det drejer sig om en mere landbrugsbaseret religion som jødedom, kristendom og Islam eller om det drejer sig om jæger-samlere, men det er stadig et åbent spørgsmål.
Forskning viser, at der også er stor forskel på, hvad vi overhovedet anser for at være natur.
”Mange danskere synes jo, at det er biodiversitet og vild natur, hvis de ser nogle hjorte eller harer på marken. Men den biologiske forståelse af biodiversitet har i højere grad fokus på andre arter, der er truede, fx smådyr som insekter og sommerfugle,” lyder det fra Laura Feldt, der fortæller, at vores kultur- og naturforståelse påvirker menneskets adfærd på afgørende måder.
Den kan derfor også have konsekvenser, når det handler om bekæmpelsen af de klimaforandringer, vi står over for i dag.
Fortællinger kan være med til at ændre folks adfærd
”De seneste mange år har vist, at klimaforskernes oplysninger ikke er nok til at folk ændrer adfærd,” fortæller Laura Feldt og uddyber: ”Vi skal altså ind og arbejde med, hvad det er for nogle grundlæggende fortællinger, vi har om naturen, og hvordan de påvirker os. Information alene er tydeligvis ikke nok.”
Lige nu er Laura Feldt og hendes kolleger i gang med at adressere spørgsmålet via uddannelse. Her kigger de bredt på, hvad uddannelse kan og betyder i forhold til den grønne omstilling. De inkluderer også medier, populærkultur og digitale spil og spørger ind til, hvordan ikke-formelle kontekster for læring kan være med til at ændre vores kultur- og naturforståelse.
”Det skal dog ske på en demokratisk måde, og det er en meget vigtig værdi. Man kan risikere, at folk tager afstand, hvis de oplever at blive manipuleret til at handle mere bæredygtigt,” lyder det.
Biodiversitetens betydning for vores trivsel
Flere psykologistudier viser dog, at det gavner mennesket at være i naturen. Og især den ukontrollerbare eller vilde natur har positiv effekt.
I dag findes der initiativer som Vild Med Vilje og insekthoteller, der bidrager til, at vi får biodiversiteten ind i egen have.
”Det handler også om, at folk skal have erfaring med naturen og forstå, at det kan gøre noget for deres trivsel, at der f.eks. er sommerfugle i ens egen have. Man skal kende arterne og have oplevelser med naturen for at kunne værdsætte det,” argumenterer hun.
Sociologer har peget på, at når alle processer i det moderne bliver helt gennemsigtige og kontrollerbare, så er det ikke godt for os. Det er faktisk godt for mennesket med noget i vores omgivelser, som vi ikke har kontrol over.
”Ideelt set burde det jo være, fordi vi synes, det er værd at bevare biodiversiteten for dens egen skyld, at vi har fokus på biodiversitetsbeskyttelsesinitiativer, men der findes psykologiske studier, der viser, at det mindsker stress at sidde i naturen, og vi har desværre en stor trivselskrise lige nu,” lyder det fra Laura Feldt.
Religion som kulturfænomen har altså stor indflydelse på vores fortællinger om natur og biodiversitet. Diskurser er med til at skabe vores kultur- og naturforståelser og påvirker, om vi anser en mælkebøtte for at være ukrudt eller en blomst.
”Nogle gange handler det også om, hvilken kontekst det forekommer i,” påpeger Laura Feldt og fortæller, at der er forskel på, hvad folk tænker om planter i vejkanten over for deres egne haver.
Fortællinger om vildmarken i religiøse myter og andre kulturelle kontekster er altså med til at påvirke vores naturforståelse. En del kritik af vildmarksmytologien har derfor lydt på, at man har haft en tendens til at isolere vild natur inden for bestemte områder.
Et konkret råd fra Laura Feldt synes derfor også at være, at vi skal blive bedre til at se ”al den natur, der er lige foran vores næse og værdsætte den.”