Skip to main content

Ugens tal: Ny forskning på vej om ulighed i kræft hos personer med udviklingshandicap

28.06.2023

Har personer med udviklingshandicap større risiko for at få kræft? Nyt forskningsprojekt vil skaffe viden om mulig ulighed i kræft hos personer med udviklingshandicap.

Statens Institut for Folkesundhed har i tidligere studier påvist, at personer med udviklingshandicap har en væsentligt kortere middellevetid end den generelle danske befolkning, og at kvinder med udviklingshandicap deltager væsentligt mindre i brystkræftscreening sammenlignet med andre jævnaldrende kvinder.

Nu vil et nyt forskningsprojekt blandt andet undersøge, om der også er ulighed i sundhed blandt denne gruppe, hvad angår kræftforløb – og om personer med udviklingshandicap eksempelvis har større risiko for at få kræft sammenlignet med den generelle befolkning.

Forskningsprojektet skal også belyse, om kræftsygdom hos personer med udviklingshandicap opdages i senere stadier end andre kræftpatienter – og om de henvises sjældnere til palliativ behandling.  

Kræftens Bekæmpelse har bevilliget 1,6 mio. kr. til projektet.  
Vil du vide mere?

ugens tal