Ny undersøgelse viser, at et stort forbrug af alkohol, nikotin og andre stoffer påvirker unges muligheder for at få uddannelse og job.
Der er tydelig sammenhæng mellem unges risikoadfærd i forhold til rusmidler og sandsynligheden for, om de får en ungdomsuddannelse.
For eksempel har erhvervsskoleelever med højrisikoadfærd dobbelt så stor risiko for ikke at gennemføre deres ungdomsuddannelse sammenlignet med erhvervsskoleelever med lavrisikoadfærd.
Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
Rapporten bygger på data fra cirka 70.000 gymnasieelever og 5.000 erhvervsskoleelever, der i 2014 svarede på en række spørgsmål om deres brug af alkohol, cigaretter, andre former for tobak og nikotinprodukter, hash og stoffer.
Rapporten viser også, at unge på gymnasier med højrisikoadfærd får dårligere karakterer sammenlignet med andre grupper af unge. De har også mindre
mindre tilbøjelighed til at gå i gang med at læse videre efter gymnasiet eller gennemføre en videregående uddannelse.
Unge med højrisikoadfærd vil i rapporten sige unge med stort forbrug af mange forskellige typer af rusmidler som alkohol, nikotin og stoffer, og som ofte er startet med at drikke og ryge i en tidlig alder.
