Skip to main content

Ugens tal: Danske piger har nu overhalet drengene i brug af rusmidler

11.06.2025

Ny europæisk undersøgelse viser, at unge danske piger i 9. klasse i højere grad bruger e-cigaretter og drikker hyppigere store mængder alkohol end jævnaldrende drenge.

I mange år har det været drengene, der lå i toppen, når det kom til brug af rusmidler blandt danske skoleelever. Men i dag er piger i 9. klasse mere tilbøjelige end drenge til at bruge henholdsvis e-cigaretter og drikke store mængder alkohol ved samme lejlighed.

Det fremgår af en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Den bygger på tal fra den danske del af den internationale undersøgelse ESPAD (The European School Survey on Alcohol and Other Drugs), der har fulgt europæiske unge og herunder danske skoleelevers brug af rusmidler siden 1995.

Knap 5.500 danske elever i 9. klasse har svaret på spørgsmål om deres brug af rusmidler.

Vil du vide mere?

Ugens tal