Skip to main content

Ugens tal: Teenagere bevæger sig for at leve sundt og for at finde ro i hverdagen

10.06.2020

Nyt studie er med til at give en bredere forståelse af, hvordan unge oplever det at bevæge sig, og hvorfor de bevæger sig. Den nye viden kan være med til at målrette sundhedsfremmende indsatser

Fysisk aktivitet fremlægges ofte ud fra tanken om, at det holder kroppen sund og kan være med til at forebygge en lang række sygdomme.

Men nu åbner et nyt studie op for en bredere forståelse af, hvad aktivitet betyder for unge mellem 15 og 19 år. De unge bruger nemlig både motion til at holde sig i form, holde kroppen sund og til at få en pause og finde ro i hverdagen.

Bag studiet står ph.d.-studerende Stine Kjær Wehner fra Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed. I forbindelse med sin evaluering af forskningsprojektet Young & Active, har hun undersøgt, hvordan unge bevæger sig, og hvilken betydning bevægelse har for dem. Studiet kan bruges til sundhedsfremmende indsatser, da det kan være med til at kaste lys over de mange forskellige betydninger, bevægelse har for forskellige befolkningsgrupper.

Se Ugens tal

Klik her