Skip to main content

Ugens tal: Unge mellem 15-20 år har drukket markant mindre alkohol under coronakrisen

03.06.2020

En ny undersøgelse med data fra 12.000 unge viser, at de unge har drukket meget mindre alkohol under coronakrisen, end de plejer

Normalt har danske unge et højt forbrug af alkohol, hvilket har givet dem en førsteplads over alkoholforbrug i europæisk sammenhæng. Men under coronakrisen er de unge blevet tvunget til at holde afstand og ikke ses med deres venner i større eller mindre grupper, og det har medvirket til, at de unges alkoholforbrug er faldet. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor 12.000 danske unge mellem 15 og 20 år har deltaget.

Undersøgelsen viser, at 60 procent at de unge har drukket mindre eller meget mindre alkohol, end de plejer, mens hver tredje ung næsten slet ikke har rørt alkohol under krisen. De unge forklarer det blandt andet selv med, at de ikke har kunnet ses med deres venner, og at de ikke har lyst til at drikke alene.

Vil du vide mere?

Ugens tal