Skip to main content

Ugens tal: Forskningsprojekt undersøger unges trivsel under coronakrisen

06.05.2020

Under coronakrisen er mange unges liv blevet vendt på hovedet. Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan det påvirker de unges trivsel.

Coronakrisen har påvirket og påvirker fortsat mange danskeres tilværelse. For mange unge betyder det, at deres hverdag er gået fra at dreje sig om venner, skole, fester, sociale begivenheder osv., til at foregå i og omkring hjemmets fire vægge sammen med forældre og søskende. 

Men hvordan påvirker denne anderledes hverdag egentlig de unge? Det skal et nyt forskningsprojekt fra Statens Institut for Folkesundhed nu forsøge at kaste lys over. 

Unge fra hele landet inviteres til at deltage i undersøgelsen, og forskerne håber, at den vil kunne vise, hvordan unges relationer til venner og familie påvirkes af coronakrisen, der har begrænset måderne, vi kan mødes på. 

Forskerne håber desuden på, at undersøgelsen vil kunne vise, om de unges alkoholvaner har ændret sig under krisen, hvor sociale begivenheder og fester ikke er muligt i samme omfang som før krisen. 

 

 
Se Ugens tal

Klik her