Skip to main content

Temamøde om mental sundhed den 26. februar på Statens Institut for Folkesundhed

05.02.2020

Hvad kan vi gøre for at fremme mental sundhed blandt unge? Statens Institut for Folkesundhed inviterer til temamøde om mental sundhed blandt unge

 

Temamødet foregår den 26. februar 2020 kl. 14.00-16.30. Adressen er Studiestræde 6, 1455 København K.

 

Udgangspunktet for temamødet er nye tal fra undersøgelsen Ung19, der trækker på data fra over 29.000 gymnasielever, og som viser, at en betydelig del af landets gymnasieelever sover for lidt og viser tegn på mistrivsel. Samtidig viser undersøgelsen, at en større andel af piger viser tegn på mistrivsel end drenge.

 

På temamødet vil der være en række oplæg. Blandt vil Veronica Pisinger, akademisk medarbejder ved Statens Institut for Folkesundhed, præsentere de nye tal fra Ung 19. Sara Lindhardt, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, vil fortælle om Sundhedsstyrelsens arbejde med og fokus på at fremme mental sundhed blandt unge. Og Niels Ulrik Sørensen, souschef ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, vil i sit oplæg se nærmere på seks aktuelle tendenser i ungdomslivet og nogle spændingsfelter, som disse indsætter nutidens unge i.

 

Tilmeldningsfrist: 24. februar 2020 via linket her