Skip to main content

Kom med til symposium om løsninger på lægemangel i almen praksis

30.06.2026

Vil du vide mere om, hvordan vi i Danmark forsøger at løse lægemangel i almen praksis - og er du nysgerrig på, hvordan de andre nordiske lande griber samme udfordring an? Så kom med, når vi holder symposium 1. september.

Lægemangel er en strukturel udfordring med konsekvenser for kapacitet, kvalitet og kontinuitet i hele sundhedsvæsenet. Løsningerne kræver organisatoriske tiltag og politiske beslutninger — og nordiske erfaringer kan bidrage med nye perspektiver og mulige tiltag.

På symposiet præsenterer danske sundhedsforskere nye analyser af kapacitet, arbejdsudbud og de strukturelle årsager til, at nogle områder rammes markant hårdere end andre.

Praktikere, der arbejder i områder med lægemangel, fortæller om de daglige udfordringer — og hvad der rent faktisk hjælper. Region Sjælland deler egne erfaringer.

Sundhedsstyrelsen præsenterer sundhedsstrukturreformen i lyset af lægemangel i almen praksis — hvad betyder reformen for kapacitet og fordeling af læger fremover?

Og endelig deler sundhedsøkonomer fra Norge, Sverige og Finland konkrete erfaringer og organisatoriske løsninger, der kan inspirere til danske tiltag.

Symposiet er gratis. Alle er velkomne – dog er der begrænsede pladser.

Dato: 1. september 2026 kl. 12.30-16.00

Sted: Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Tilmelding via QR-kode (se nedenfor) eller via link i boksen til højre på siden her.