Skip to main content

Presse- og borgermøde om Grindstedrapporten. Følg med via live stream

11.05.2020

Onsdag den 13. maj præsenteres resultaterne fra sundhedsundersøgelsen i Grindsted. Formålet med undersøgelsen har været at afdække, om der er en forøget sygdomsrisiko ved at bo eller have boet i Grindsted på grund af forurening fra Grindstedværket

Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet undersøgelsen for Region Syddanmark. Den fremlægges på onsdag ved et kombineret presse- og borgermøde kl. 18.30-20.30, som kan følges online via Region Syddanmarks hjemmeside og Facebook-side. 

Regionen bad i 2018 Statens Institut for Folkesundhed om at undersøge sygdomsforekomsten blandt nuværende og tidligere borgere i Grindsted.  Baggrunden var, at der i mange år har været bekymring blandt borgere om de helbredsmæssige konsekvenser fra det kemiske affald, der i perioden 1924-1970 udledtes fra Grindstedværket. 

Det er Region Syddanmark, der afholder presse- og borgermødet på onsdag. Her vil professor Annette Kjær Ersbøll fra Statens Institut for Folkesundhed fremlægge undersøgelsens resultater. 

Herudover deltager Stephanie Lose, regionsrådsformand i Region Syddanmark, Kurt Espersen, formand for styregruppen for sundhedsundersøgelsen i Grindsted, Anne Hempel-Jørgensen, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er muligt at stille spørgsmål direkte til panelet via Facebook. 

Link til regionens hjemmeside: https://www.facebook.com/syddanmark.region/

Link til Facebookside: https://rsyd.dk/wm157175

 

 
Vil du vide mere?

Klik her