Hvem: Kommunale sundhedsplejeordninger
Varighed: To kursusdage med fremmøde og en booster-eftermiddag online af to timers varighed.
Hvor: København og Vejle
PUF-programmet er en standardiseret og forskningsbaseret metode, der danner grundlag for at kunne opspore og afhjælpe sårbarheder i barnets psykiske udvikling og funktion (PUF) ved 9-10 måneder.
Uddannelsen er en forudsætning for at kunne anvende PUF-programmet og henvender sig til kommunale sundhedsordninger, der ønsker at implementere PUF-programmet og sundhedsplejersker i kommuner, der allerede har implementeret PUF-programmet.
Gennem uddannelse og træning kvalificerer sundhedsplejersken sig til i dialog med barnets forældre at identificere tidlige tegn på mental sårbarhed hos små børn og iværksætte tiltag indenfor rammerne i den enkelte kommune.
Du kan læse mere om PUF-programmet her.
Uddannelsen omfatter
- To hele kursusdage fra kl. 9-16 med tre måneders mellemrum
- Individuel træning i anvendelse af PUF-programmet
- Online booster-undervisning tre måneder efter afslutning af anden kursusdag
Antal deltagere pr. hold
25-30 personer
Pris
PUF-uddannelsen koster 10.400 DKK ekskl. moms per deltager inklusive forplejning på kursusdage.
Hvad opnår sundhedsplejeordningen på kurset?
- I får indsigt i hele spektret af sårbarheder i den psykiske udvikling hos små børn baseret på nyeste videnskabelige evidens
- I lærer om PUF-metoden, og trænes i hvordan I kan bruge den I jeres almindelige praksis af erfarne kolleger
- I opnår viden om en basal systematisk indsats i sundhedsplejen, som dækker alle områder af et lille barns psykiske udvikling og funktion
- I får redskaber til at hjælpe forældrene til større indsigt og forståelse af barnets udviklingsmæssige behov
- I får en formaliseret uddannelse og adgang til at bruge PUF-programmet i jeres daglige arbejde
Nye hold i 2024/25:
Hold 19: 6. marts 2024 | 29. maj 2024 | Online booster d. 28. august 2024 (kursus foregår i København).Hold 20: 18. september 2024 | 4. december 2024 | Online booster d. 5. marts 2025 (kursus foregår i Vejle)
Hold for 2025 opdateres løbende
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål vedrørende kursusforløbet, så kontakt kursusadministrationen
SIF Kursusteam
v/Tina Thorsø Finkelstein og Susanne Brenaa Reimann
sifevent@sdu.dk
65507712 / 65507724