© SDU Syddansk Universitet
Samarbejd med forskere
Samarbejd med forskere på SDU om at udvikle ny viden, løse konkrete udfordringer eller få forskningsbaseret rådgivning.
Ved du ikke, hvilken type samarbejde der passer til jer? Kontakt os, så hjælper vi med at finde den rette forsker og samarbejdsform.
Forskningsprojekt
Udvikl ny viden eller nye løsninger sammen med SDU's forskere
Et forskningsprojekt kan tage udgangspunkt i en konkret udfordring og fx handle om at udvikle nye produkter, services eller metoder. Vi hjælper med de faglige, juridiske og økonomiske rammer.
Det får I blandt andet:
- adgang til forskningsbaseret ekspertise, data og faciliteter
- mulighed for sparring om funding og finansiering
- klare rammer og aftaler for samarbejdet.
Forsker i virksomheden
Få en forsker tæt på jeres organisation og udvikling
Med fx en erhvervs-ph.d. eller erhvervspostdoc kan I arbejde langsigtet med en problemstilling og samtidig opbygge ny viden og kompetencer i organisationen.
Det får I blandt andet:
- forskningskompetencer tæt på jeres hverdag
- ny viden og kompetencer i organisationen
- tæt kontakt til relevante forskningsmiljøer på SDU.
Rådgivning og analyse
Få forskningsbaseret viden til en konkret problemstilling eller beslutning
SDU's forskere kan bidrage med afgrænsede analyser, rådgivning og faglige vurderinger, når I har brug for specialiseret viden uden et større forskningsprojekt.
Det får I blandt andet:
- adgang til specialiseret ekspertise
- forskningsbaseret analyse og rådgivning
- et afgrænset samarbejde tilpasset jeres behov.
Er du i tvivl om, hvad der passer til jer?
Fortæl os om jeres idé, udfordring eller behov. Så hjælper vi med at finde relevante forskere og den rette form for samarbejde.

Forskningssamarbejder i praksis
-
GomSpace
Samarbejde om forskning
"Jeg synes, det er fantastisk at samarbejde med universiteter! Vi har som erhvervsliv et ansvar for at give viden tilbage til universiteterne, så forskningen bliver mere konkret – mere brugbar."
Søren Lind Therkildsen, COO hos GomSpace
-
PERI
Ny robotteknologi
"Fordelene opvejer langt de potentielle udfordringer, så hvis man har den rigtige case, kan jeg kun anbefale andre virksomheder at samarbejde med SDU."
Peter Rübel, Senior Business Development Manager hos PERI
-
TORCH-projektet
Åbne døre
"Vores samarbejde med SDU og det Tekniske Fakultet har åbnet døre på tværs af museer, universitetet og det private erhvervsliv, og nogle sfærer, som normalt ikke rør hinanden, er kommet nærmere. Vi får desuden adgang til vigtig teknologi og maskiner."
Lise Ræder Knudsen, konservator hos Konserveringscenter Vejle
-
Frederiksværk Gymnasium og HF
Interventionsprojekt med supervision
"Vi har gennemført et 3-årigt skriftlighedsprojekt, som SDU og Center for Gymnasieforskning stod i spidsen for. Vi fik både ny viden, konkrete øvelser og supervision i praksis. Det er muligt selv at sætte fokus på et område, men det er guld værd, at der kommer en udefra med ekspertviden som kan sikre at den nyeste forskning også kommer i spil."
Samarbejdet med universitetet er enormt vigtigt for, at vi får opdateret faglig viden, som vi kan omsætte og anvende i praksis."
Anne Hemmingsen, vicerektor, Frederiksværk Gymnasium og HF
-
Tietgenskolen
Følgeforskning
"Vi har et rigtig godt samarbejde med Center for Gymnasieforskning på SDU i et 3-årigt forskningsprojekt. Forskningen giver de indsigter, vi behøver, for at vælge de rette indsatser for vores elever, og det har stor værdi at få nogen udefra med anerkendte metoder og stor erfaring til at indsamle data og analysere."
Jimmy Mangelsen, rektor, Tietgenskolen
Andre samarbejdsmuligheder
Fandt du ikke det, du søgte?
Kontakt os, så hjælper vi dig med at finde den rette person eller mulighed på SDU.