Vejledning

I A-MIND er der ikke fastsat en aldersgrænse for deltagelse i familiesamtalerne. Det hænger sammen med den systemiske tilgang, hvor familien betragtes som et samlet system, og hvor trivsel og relationer forstås i en sammenhæng. Børn betragtes som en naturlig del af familien og kan med fordel være til stede, også selvom samtalen primært retter sig mod de voksne.

Børns trivsel hænger sammen med de voksnes trivsel. Alene det, at børnene er til stede og kan se, høre eller fornemme, at de voksne tager ansvar for situationen, taler åbent sammen og får støtte til deres mentale sundhed, kan virke beroligende og følelsesmæssigt regulerende. Når de voksne får hjælp til at håndtere svære følelser og nye livsvilkår, smitter det ofte positivt af på hele familien - også på børnene.

Der er ikke behov for at rette et særligt fokus på børnene eller gøre dem til aktive deltagere på de voksnes præmisser. Børns forskellige måder at være til stede på skal respekteres. De kan lytte, lege, tegne eller bevæge sig ind og ud af samtalen, alt efter alder, modenhed og behov. I en tryg ramme har børnene mulighed for at bidrage, når det føles naturligt for dem - for eksempel ved at svare på et enkelt spørgsmål eller dele en observation - uden at blive presset til det.

Denne form for deltagelse viser, at svære situationer kan håndteres i fællesskab - også når børnene er til stede. Over tid kan det være med til at styrke familiens forbundethed og resiliens.

Samtidig er det altid familien selv, der vurderer, om og i hvilket omfang børnene skal deltage i familiesamtalerne.

Der er ingen fast grænse for, hvor mange der kan deltage i familiesamtalerne. Deltagerkredsen fastlægges ud fra en individuel og faglig vurdering i samarbejde med familien. Vurderingen har fokus på at skabe tryghed, nærvær og mulighed for aktiv deltagelse for alle. 

I de tilfælde, hvor personen med afasi ikke har familiemedlemmer eller et netværk, der er oplagt at invitere med, kan A-MIND stadig tilbydes. Her tilpasses samtalerne, så de tager udgangspunkt i personens egne erfaringer og behov.

Familiens behov er forskellige og kan variere både mellem familier og mellem de enkelte familiemedlemmer. A-MIND tilpasses derfor individuelt i forhold til, hvem og hvor mange der deltager. Det er ikke en forudsætning, at alle familiemedlemmer deltager, at de deltager samtidig, eller at familiemedlemmet med afasi deltager.

Behovet for A-MIND kan opstå på forskellige tidspunkter i forløbet, og der er derfor ikke fastlagt én bestemt struktur. Formålet er, at familien får mulighed for at deltage i tilbuddet, når behovet er der.

A-MIND er et fleksibelt tilbud, som kan tilpasses arbejdspladsens ressourcer, muligheder og faglige vurderinger. Det er eksempelvis ikke afgørende, hvor ofte familiesamtalerne afholdes, eller hvilken af de seks strategier der arbejdes med. Det vigtigste er, at familien får et tilbud – også selvom de ideelle rammer ikke altid er til stede.

I praksis kan det f.eks. være vanskeligt at samle hele familien eller nødvendigt at inddrage fagpersoner, som endnu ikke kender A-MIND. Samtalerne kan også rumme flere formål og en blandet dagsorden. Disse forhold udelukker ikke brugen af A-MIND, så længe familien bliver tilbudt A-MINDs kerneelementer.

A-MIND er et nyt tilbud, og det er ikke alle arbejdspladser, der kender til eller tilbyder interventionen. Arbejdspladser, der tilbyder A-MIND, opfordres derfor til at informere samarbejdspartnere om A-MIND og bidrage til at styrke de tværsektorielle indsatser i Danmark.

Når A-MIND ikke tilbydes på alle arbejdspladser

I et ideelt rehabiliteringsforløb er A-MIND et tilbud på alle arbejdspladser på tværs af faser og sektorer. I praksis er dette ikke altid muligt. A-MIND er et relativt nyt tilbud, og mange arbejdspladser er fortsat i gang med at etablere indsatsen.

Det er bedre at tilbyde A-MIND dér, hvor det er muligt, end helt at undlade tilbuddet – også selvom det ikke er muligt at sikre en overlevering af familien til næste fase. Selvom familien kun tilbydes A-MIND i én fase, kan det have stor betydning for dem.

Hvis A-MIND kun tilbydes ét sted i familiens samlede rehabiliteringsforløb, er det vigtigt at være tydelig over for familien og ikke give indtryk af, at tilbuddet automatisk fortsætter i andre faser eller sektorer.

Overlevering og modtagelse af status

Der findes ikke en national standard for dokumentation eller videregivelse af status. Det er derfor op til den enkelte arbejdsplads at aftale, hvordan status fra A-MIND overleveres i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Længden af familiens rehabiliteringsforløb på arbejdspladsen er ikke afgørende for, om A-MIND tilbydes. Familien bør altid have mulighed for at deltage i A-MIND – uanset om forløbet er kort eller langt.

Varigheden kan have betydning for, hvor mange familiesamtaler der gennemføres, men ikke for om tilbuddet gives.

Kontakt til familien: En fagperson etablerer kontakt til familiemedlemmet med afasi og andre familiemedlemmer.

• Kontakten kan ske, når familien kommer på besøg eller telefonisk. Afhængigt af personens tilstand deltager familiemedlemmet med afasi helt eller delvist i samtalen.

Spørgsmål til familie: Fagpersonen spørger ind til, hvordan familien har det og lytter anerkendende.

• Mange familier oplever det som betydningsfuldt at blive mødt med interesse efter en traumatiserende oplevelse som hjerneskade og afasi. Familiens reaktioner og følelser anerkendes og får plads til at være der.

Tilbud om video: Fagpersonen tilbyder familien at se en kort video om afasi.

• Videoen varer få minutter og har håb og tryghed som gennemgående temaer. Familien kan opfordres til at dele videoen med øvrige familiemedlemmer, der ikke har mulighed for at være til stede. QR-kode og link findes her i materialebanken og kan nemt deles både manuelt og digitalt.

Se videoen: Fagpersonen ser videoen sammen med familien, hvis det er muligt.

• Det er ikke afgørende, om fagpersonen har adgang til en skærm. Det vigtigste er, at familien får adgang til videoen via QR-kode og link. Hvis videoen ses sammen, kan fagpersonen støtte familien i eventuelle spørgsmål. Hvis ikke, kan familien anbefales at se videoen senere og dele den med andre familiemedlemmer samt vende tilbage med eventuelle spørgsmål.

Følgende punkter er kun relevante, såfremt fagpersonen ved, at familien kan tilbydes A-MIND i næste fase.

Præsentation af A-MIND: Fagpersonen præsenterer A-MIND og spørger, om familien eller enkelte familiemedlemmer har interesse i at deltage.

• Nogle familiemedlemmer oplever behov for støtte med det samme, mens andre måske først mærker behovet senere. Fagpersonen kan støtte familien i at vurdere relevansen her og nu og gøre det tydeligt, at et nej nu ikke udelukker deltagelse senere i rehabiliteringsforløbet. Her findes forslag til, hvordan A-MIND kan præsenteres for familien.

Hvis familien siger nej: Fagpersonen udfylder statusskabelonen og overleverer den til næste fase.

• Hvis ingen familiemedlemmer ønsker at deltage i A-MIND, noterer fagpersonen dette i statusskabelonen og videresender den til næste fase. I næste fase tilbydes familien tilbuddet igen. Statusskabelonen til at udfylde nødvendige informationer til næste fase findes her.

Hvis et eller flere familiemedlemmer siger ja: Fagpersonen udfylder Netværkscirklen sammen med familien for at identificere, hvilke familiemedlemmer der umiddelbart kan være relevante for A-MIND.

• Fagpersonen tydeliggør, at det er familien selv, der tager kontakt til øvrige relevante familiemedlemmer med henblik på eventuel deltagelse. Samtidig aftales, hvem der fungerer som primær kontaktperson, når fagpersoner i fase 2 kontakter familien.
  
  Informationsmateriale om A-MIND, som familien kan videregive, findes her.
  
  Hvis kontakten udelukkende foregår telefonisk, spørger fagpersonen familiemedlemmet, hvem der vurderes at være relevante deltagere. Afhængigt af personens tilstand inddrages familiemedlemmet med afasi i vurderingen.
  
  Netværkscirklen samt forslag til, hvordan værktøjet kan præsenteres, findes her.

Overlevering af status til fase 2: Fagpersonen videregiver status til fagpersoner i fase 2 og informerer om aftaler og relevante informationer for næste fase.

• Statusskabelonen til at udfylde nødvendige informationer til næste fase findes her.

Modtagelse af status: En eller flere fagpersoner modtager og gennemgår status fra fase 1.

• Status er udfyldt via en statusskabelon, der findes her. Såfremt, at familien fik tilbuddet i fase 1, indeholder statusskabelonen informationer om, hvad familien er blevet tilbudt i fase 1, og hvilke aftaler der er indgået.

Kontakt til familien: Fagpersonen kontakter familiens primære kontaktperson, som fremgår af statussen.

• Kontakten sker ved fremmøde eller telefonisk. Så vidt muligt inddrages familiemedlemmet med afasi i samtalen. Fagpersonen:
  • spørger, hvordan familien har det, og lytter anerkendende.
  • Mange familier oplever det som betydningsfuldt at blive mødt med interesse, efter en traumatiserende oplevelse som hjerneskade og afasi. Familiens reaktioner og følelser anerkendes, og får plads til at være der.
  • sikrer, at familien fortsat ønsker at deltage.
  • Hvis hele familien afbryder forløbet i fase 2 klikkes her.
  • afklarer med den primære kontaktperson, om flere familiemedlemmer ønsker at deltage.
  • Det normaliseres, at ikke alle nødvendigvis kan deltage hver gang.
  • informerer om rammerne for familiesamtalerne.
  • Antallet af familiesamtaler, tidspunkter og placering tilpasses både arbejdspladsens rammer og familiens situation. Tydelige rammer kan skabe tryghed.
  • aftaler, at den primære kontaktperson videregiver tid og sted til øvrige deltagere.
  • vurderer sammen med den primære kontaktperson, om online deltagelse er relevant for nogle familiemedlemmer.
  • tilbyder familien at se en kort video om afasi.
    
    Videoen varer få minutter og har håb og tryghed som gennemgående temaer. Familien behøver ikke at have set videoen fra fase 1 for at kunne se videoen i fase 2.
    
    Familien anbefales at dele videoen med øvrige familiemedlemmer, der ikke har mulighed for at være til stede.
    
    QR-kode og link findes i materialebanken her og kan nemt deles både manuelt og digitalt.
    
    Fagpersonen ser, om muligt, videoen med familien.
    
    Det er ikke afgørende, om fagpersonen har adgang til en skærm. Det vigtigste er, at familien får adgang til videoen via QR-kode og link.
    
    Hvis videoen ses sammen, kan fagpersonen støtte familien i eventuelle spørgsmål. Hvis ikke, kan familien anbefales at se videoen senere og dele den med andre familiemedlemmer samt vende tilbage med eventuelle spørgsmål.

Den første familiesamtale: To fagpersoner gennemfører den første familiesamtale.

• Fagpersonerne:
  • byder velkommen og præsenterer sig selv.
  • fortæller om formålet med samtalerne og rammerne for forløbet (antal, tid og placering)
  • faciliterer en kort introduktionsrunde (navn, bopæl og relation til familiemedlemmet med afasi)
  • udfylder Netværkscirklen sammen med familien.
    
    Dette kan understøttes visuelt på papir eller computer, hvor alle kan følge med. Netværkscirklen samt forslag til, hvordan værktøjet kan præsenteres, findes her.
     
  • spørger ind til, hvad den ændrede livssituation betyder for familien.
  • Begrebet ambivalent sorg præsenteres, uanset om familien sætter ord på ambivalent sorg eller ej. Der findes en guide til at facilitere samtalen her.
  • præsenterer de seks strategier og beder familien vælge én strategi til samtalen.
    
    Der er intet rigtigt eller forkert valg, og familien behøver ikke arbejde med alle strategier, medmindre behovet opstår på et senere tidspunkt. Uenighed normaliseres, og der vælges den strategi, som flest finder vigtig at tale om lige nu.
     
  • faciliterer samtalen med udgangspunkt i den valgte strategi.
    
    Fagpersonerne forklarer strategien og understøtter dialogen med tilhørende spørgsmål. Forklaringen af strategien og spørgsmålene kan findes her. Alle familiemedlemmer - inklusiv familiemedlemmet med afasi - høres så vidt muligt.
      
  • sikrer, at alle betydningsfulde familiemedlemmer er identificeret i Netværkscirklen.
    
    Nu har familien en bedre forståelse af, hvad familiesamtalerne indeholder. Det kan derfor være en god idé at sikre, at familien fortsat synes, at alle betydningsfulde familiemedlemmer er identificeret. Netværkscirklen samt forslag til, hvordan værktøjet kan præsenteres, findes her.
      
  • minder om aftalen for næste familiesamtale.
    
    Det normaliseres, at deltagelse kan variere, og online deltagelse kan aftales.

Overlevering af status til fase 3: Fagpersonerne videregiver status til fagpersoner i fase 3 og informerer om aftaler og relevante informationer for næste fase.

• Statusskabelonen til at udfylde de nødvendige informationer til næste fase findes her.

Hvis familien afbryder forløbet i fase 2

• Hvis familien vælger at stoppe A-MIND i fase 2, afhænger den videre mulighed for A-MIND af den næste rehabiliteringsfase, og om fagpersonernes viden om dette:
  
  Hvis næste fase tilbyder A-MIND: Familien informeres om:
  
  1) at de kan henvende sig, hvis de fortryder og ønsker at genoptage A-MIND på arbejdspladsen, 2) at de også har mulighed for at genoptage A-MIND i næste rehabiliteringsfase.
  
  Hvis næste fase ikke tilbyder A-MIND:
  
  Familien informeres om:
  
  1) at de kan henvende sig, hvis de fortryder og ønsker at genoptage A-MIND på arbejdspladsen, 2) at de ikke vil blive tilbudt A-MIND senere i deres rehabiliteringsforløb.

Modtagelse af status: En eller flere fagpersoner modtager og gennemgår status fra fase 2.

• Status er udfyldt via en statusskabelon, der findes her. Såfremt, at familien fik tilbuddet i fase 2, indeholder statusskabelonen informationer om, hvad familien er blevet tilbudt i fase 2, og hvilke aftaler der er indgået.

Kontakt til familien: Fagpersonen kontakter familiens primære kontaktperson, som fremgår af statussen.

• Kontakten sker ved fremmøde eller telefonisk. Så vidt muligt inddrages familiemedlemmet med afasi i samtalen. Fagpersonen:
  • spørger, hvordan familien har det, og lytter anerkendende.
    
    Mange familier oplever det som betydningsfuldt at blive mødt med interesse, efter en traumatiserende oplevelse som hjerneskade og afasi. Familiens reaktioner og følelser anerkendes, og får plads til at være der.
     
  • sikrer, at familien fortsat ønsker at deltage.
    
    hvis hele familien afbryder forløbet i fase 3 klikkes her.
    
  • afklarer med den primære kontaktperson, om flere familiemedlemmer ønsker at deltage.
    
    Det normaliseres, at ikke alle nødvendigvis kan deltage hver gang.
     
  • informerer om rammerne for familiesamtalerne.
    
    Antallet af familiesamtaler, tidspunkter og placering tilpasses både arbejdspladsens rammer og familiens situation. Tydelige rammer kan skabe tryghed.
     
  • aftaler, at den primære kontaktperson videregiver tid og sted til øvrige deltagere.
  • vurderer sammen med den primære kontaktperson, om online deltagelse er relevant for nogle familiemedlemmer.
  • tilbyder familien at se en kort video om afasi.
    
    Videoen varer få minutter og har håb og tryghed som gennemgående temaer. Familien behøver ikke at have set videoen fra fase 1 eller 2 for at kunne se videoen i fase 3.
    
    Familien anbefales at dele videoen med øvrige familiemedlemmer, der ikke har mulighed for at være til stede.
    
    QR-kode og link findes i materialebanken her og kan nemt deles både manuelt og digitalt.
    
    Fagpersonen ser, om muligt, videoen med familien.
    
    Det er ikke afgørende, om fagpersonen har adgang til en skærm. Det vigtigste er, at familien får adgang til videoen via QR-kode og link.
    
    Hvis videoen ses sammen, kan fagpersonen støtte familien i eventuelle spørgsmål. Hvis ikke, kan familien anbefales at se videoen senere og dele den med andre familiemedlemmer samt vende tilbage med eventuelle spørgsmål.

Den første familiesamtale: To fagpersoner gennemfører den første familiesamtale.

• Fagpersonerne:
  • byder velkommen og præsenterer sig selv.
  • fortæller om formålet med samtalerne og rammerne for forløbet (antal, tid og placering)
  • faciliterer en kort introduktionsrunde (navn, bopæl og relation til familiemedlemmet med afasi)
  • udfylder Netværkscirklen sammen med familien.
    
    Dette kan understøttes visuelt på papir eller computer, hvor alle kan følge med. Netværkscirklen samt forslag til, hvordan værktøjet kan præsenteres, findes her.
     
  • spørger ind til, hvad den ændrede livssituation betyder for familien.
  • begrebet ambivalent sorg præsenteres, uanset om familien sætter ord på ambivalent sorg eller ej. Der findes en guide til at facilitere samtalen her.
  • præsenterer de seks strategier og beder familien vælge én strategi til samtalen.
    
    Der er intet rigtigt eller forkert valg, og familien behøver ikke arbejde med alle strategier, medmindre behovet opstår på et senere tidspunkt. Uenighed normaliseres, og der vælges den strategi, som flest finder vigtig at tale om lige nu.
     
  • faciliterer samtalen med udgangspunkt i den valgte strategi.
    
    Fagpersonerne forklarer strategien og understøtter dialogen med tilhørende spørgsmål. Forklaringen af strategien og spørgsmålene kan findes her. Alle familiemedlemmer - inklusiv familiemedlemmet med afasi - høres så vidt muligt.
     
  • sikrer, at alle betydningsfulde familiemedlemmer er identificeret i Netværkscirklen.
    
    Nu har familien en bedre forståelse af, hvad familiesamtalerne indeholder. Det kan derfor være en god idé at sikre, at familien fortsat synes, at alle betydningsfulde familiemedlemmer er identificeret. Netværkscirklen samt forslag til, hvordan værktøjet kan præsenteres, findes her.
     
  • minder om aftalen for næste familiesamtale.
    
    Det normaliseres, at deltagelse kan variere, og online deltagelse kan aftales.

Udfylde status: Fagpersonerne videregiver status til fagpersoner i fase 3 og informerer om aftaler og relevante informationer for næste fase.

• Statusskabelonen til at udfylde de nødvendige informationer til næste fase findes her.

Overgang mellem fase 3 og 4 - at slippe familien gradvist: Når familien er cirka halvvejs gennem rehabiliteringsforløbet i kommunen, begynder fagpersonerne gradvist at forberede familien på, at forløbet afrundes.

• En forestilling om endelig afslutning kan utilsigtet komme til at signalere, at familien burde være færdig med deres behov for støtte, hvilket sjældent er realistisk.
  
  Fokus er på at formidle tillid til, at familien har opbygget tilstrækkelig resiliens til at fortsætte i hverdagen uden løbende kontakt.
  
  For familier, der lever med afasi, kan afslutning opleves som endnu et tab, særligt fordi behovet for støtte sjældent ophører, men ofte ændrer karakter over tid (1, 2).
  
  Når afslutning ikke forstås som at “være kommet videre”, bliver det lettere for familien at leve med det uafsluttede, som kendetegner ambivalent sorg.
  
  Afslutning bør faciliteres, så familien får mulighed for at bevæge sig videre med håb - uden at føle sig forladt.
  
  Der findes en guide til at facilitere samtalen her.

Plan for overgang til fase 4: Hen imod afslutningen af fase 3 afholder fagpersonerne en samtale med familien med fokus på overgangen til fase 4.

• Efter aftale med familien tilbyder fagpersonerne at kontakte relevante aktører i fase 4.
  
  Familien og fagpersonen aftaler, hvem der kontaktes, og med hvilket formål.
  
  Det kan f.eks. være socialrådgiver, bostøtte, skole/lærer eller den praktiserende læge - alt afhængigt af familiens behov.

Videreformidling af viden til fase 4: Fagpersonen kontakter de aftalte aktører og videreformidler relevant viden, der kan støtte familien i overgangen.

• Relevante aktører kan f.eks. være patientforeninger såsom Hjernesagen eller Hjerneskadeforeningen, praktiserende læge, skolelærer eller bostøtte.
  
  Relevant viden kan f.eks. være information om afasi og viden om familiens styrker og behov for særlig støtte grundet kommunikationsvanskelighederne.

Mulighed for at vende tilbage: Det skal tydeligt fremgå for familien, at de altid kan tage kontakt til fagpersonerne igen.

• Fagpersonen laver en konkret og afasivenlig aftale med familien om, hvordan de kan tage kontakt.
  
  Der findes inspiration til, hvordan dette kan gøres her.

Hvis familien afbryder forløbet i fase 3: Familien informeres om:

• 1) at de kan henvende sig, hvis de fortryder og ønsker at genoptage A-MIND på arbejdspladsen, 2) at de ikke vil blive tilbudt A-MIND senere.