At finde sig selv

Viden og handleidéer der kan støtte familiemedlemmerne med at finde sig selv og hinanden

Når et familiemedlem får afasi, kan både den enkelte og familien som helhed opleve, at identitet og roller forandres. Det, der før var kendt og selvfølgeligt, kan blive usikkert. Spørgsmål som “Hvem er jeg nu?”, “Hvem er vi som familie?” og “Hvem skal udfylde hvilke roller?” kan rumstere i tankerne.

Denne form for identitetsforvirring er en naturlig reaktion, når livet ændrer sig på en måde, der ikke har en afslutning, og som kræver tilpasning. For mange opstår der en indre konflikt mellem ønsket om at vende tilbage til livet før afasi og behovet for at finde nye måder at leve og være familie på i en forandret hverdag.

At finde sig selv som individ

At finde sig selv handler om gradvist at tilpasse sin identitet i relation til andre. Det kan være både kognitivt og følelsesmæssigt belastende og rent praktisk indebære ændringer i roller, ansvar, grænser og hverdagsliv. Et familiemedlem kan f.eks. opleve at træde ind i en mere omsorgsgivende rolle, samtidig med at ønsket om at være barn, partner eller søskende fortsat er til stede.

Det er muligt at have flere roller på én gang. Roller kan være både adskilte og overlappe, fordi tid og energi skal deles. Udfordringen er at finde en balance, hvor rollerne kan fungere samtidigt uden at belaste familiemedlemmet. Over tid kan denne tilpasning styrke oplevelsen af sammenhæng og resiliens.

At finde sig selv som familie

Afasi påvirker ikke kun det enkelte familiemedlem, men også familiens fælles identitet. Roller og forventninger må ofte justeres for at skabe en sammenhængende hverdag. Gennem samtaler og fælles refleksion kan familien finde nye måder at være sammen på, hvor afasi er en del af livet - uden at komme til at definere, hvem familien er. Det kan f.eks. ske ved at justere roller, så familiemedlemmet med afasi fortsat kan deltage og ved at dele ansvar, så relationerne ikke belastes.

Når omgivelserne påvirker identiteten

Afasi er et usynligt handicap og kan blive misforstået af omgivelserne. Manglende forståelse, anerkendelse og fordomme kan påvirke selvforståelsen hos personer med afasi. Familiemedlemmer kan begynde at se sig selv gennem andres blik, hvilket kan skabe skam, nedsat handlekraft og social tilbagetrækning. Nogle familier kan komme til at navigere mellem, hvem de oplever sig selv som, og hvem de føler, de skal være sammen med andre.

Når familien får plads til at være sig selv og oplever at blive set og anerkendt i nye roller og identitet, kan det styrke både livskvalitet og resiliens over tid. Resiliens opstår ikke ved at fjerne ambivalens, men ved at finde nye måder at leve med både forandring og genkendelighed, fravær og nærvær.

Handleidéer, der kan støtte familien i atfinde sig selv

Nedenfor præsenteres tre handleidéer, som gennem samtaler kan støtte familien i processen med at finde sig selv. Handleidéerne kan anvendes fleksibelt.

Hos det enkelte familiemedlem kan identitet komme under pres. Tidligere roller og måder at være sig selv og sammen på kan ikke altid udfolde sig som før. Det betyder dog ikke, at dét, der var før, helt er forsvundet.

At finde sig selv handler derfor ikke om at erstatte én identitet med en anden, men om at finde måder, hvor det velkendte og det nye kan eksistere side om side. Når der sættes ord på, hvem man var før afasien, og hvad der stadig har betydning, bliver det lettere at skabe plads til nye roller uden at opleve, at det tidligere liv er gået tabt.

Når familiemedlemmets tidligere identitet anerkendes som en del af den fælles historie, kan det styrke oplevelsen af sammenhæng mellem fortid og nutid. Det kan også mindske følelsen af, at “det gamle liv er væk” og gøre det lettere at få øje på dét, der stadig er genkendeligt.

Vær med til at støtte familien i at:

sætte ord på, hvem de var før afasien og hvilke værdier og sider af dem selv, der dengang var vigtige.
F.eks.: “Hvis I tænker tilbage på tiden før afasien - hvordan vil I så beskrive jer selv og hinanden?”

få øje på, hvordan ens tidligere identitet stadig kan have betydning - også selvom den kommer til udtryk på andre måder.
F.eks.: “Selvom meget har ændret sig, betyder det ikke, at alt det, I var før, er væk. Hvad kan I stadig få øje på som genkendeligt?”

finde måder, hvor tidligere og nye versioner af familiemedlemmernes identiteter kan eksistere side om side uden at udelukke hinanden.
F.eks.: “Hvordan kunne I give plads til både det, der var vigtigt før og de nye måder, I er sammen på i dag?”
Når et familiemedlem får afasi, bliver det ofte nødvendigt at justere roller i familien. Nogle familiemedlemmers roller kan fortsætte som før, mens andre må ændres for at passe ind i den nye livssituation. Det handler ikke om tidligere forventninger til hinanden, men om hvad der fungerer bedst i hverdagen nu.

Overlappende roller og uklare grænser kan skabe usikkerhed og konflikter. Det mindskes ved at tale åbent om forventninger, ansvar og tilknytning. For mange er der behov for fleksibilitet i rollefordelingen, så ansvar kan skifte i takt med energi, overskud og behov. Når fleksibiliteten ses som en mulighed - og ikke et problem - kan det styrke både relationer og resiliens.

Vær med til at støtte familien i at:

sætte ord på roller i familien før afasien og hvordan de fungerede i hverdagen.
F.eks.: “Hvis I ser tilbage på tiden før afasien, hvordan var rollerne så fordelt imellem jer?”

undersøge, hvilke roller der fungerer nu, og hvor der kan være uklarhed, overlap eller belastning, og hvor de kan foreslås at afprøve midlertidige rolleændringer frem for faste aftaler.
F.eks.: “Hvordan oplever I rollefordelingen i dag - er der nogle steder, hvor det fungerer godt og mindre godt?”

finde måder at fordele ansvar, der tager højde for det, der er vigtigt for familien.
F.eks.: “Hvis rollerne skal afspejle det, der er vigtigt for jer, hvordan kunne I så fordele ansvar på en måde, der passer bedre til jer?”
Familien udvikler over tid fælles temaer, som præger deres fælles identitet – f.eks. omsorg for hinanden, engagement i fællesskaber, kreativitet eller evnen til at håndtere modgang. Temaerne kan gå på tværs af generationer og komme til udtryk i familiens aktiviteter, måder at være sammen på og måder at håndtere udfordringer på. I familien med afasi kan disse styrker dog blive overskygget af fokus på tab og begrænsninger i hverdagen.

Vær med til at støtte familien i at:

sætte ord på de fælles temaer og styrker, der tidligere har præget familiens fælles identitet – også før afasien.
F.eks.: “Når I tænker på jeres familie som helhed, hvad har I altid forbundet med jer – f.eks. måder at være sammen på eller noget, I er særligt gode til?”

tydeliggøre, at disse temaer og styrker fortsat kan være til stede, selvom de kan være mindre synlige i hverdagen med afasi.
F.eks.: “Selvom hverdagen nu er præget af udfordringer, betyder det ikke, at jeres styrker som familie er forsvundet. Hvordan kan I stadig få øje på dem?”

støtte familien med at sætte ord på, hvad der er vigtigt for deres fælles identitet som familie fremadrettet.
F.eks.: “Hvilke ord og udsagn vil I gerne kunne beskrive jeres familie med fremadrettet?”

Reference:

Boss, P. (2006). Loss, trauma, and resilience. New York: Norton.

Søg