At normalisere ambivalens
Viden og handleidéer der kan støtte familien med at normalisere ambivalens
I familien, der lever med afasi, er ambivalens en naturlig og uundgåelig del af hverdagen. Usikkerhed om relationer, roller og fremtid kan betyde, at der opstår modsatrettede følelser - som kærlighed og vrede, håb og sorg, taknemmelighed og afmagt.
Disse følelser kan være til stede samtidigt eller skifte over tid - både hos det enkelte familiemedlem og i familien som helhed - og kan komme til udtryk som indre uro, afstand i relationerne eller konflikter.
Når ambivalens ikke får plads
Ambivalens er i sig selv ikke et tegn på, at noget er galt. Tværtimod er det en forståelig reaktion på sorg, tab og forandringer.
Der kan opstå udfordringer, når bestemte følelser opleves som forbudte, skamfulde eller farlige at sige højt, eller når familien - indefra eller udefra - mødes af forventninger om at skulle “komme videre”. I sådanne situationer kan ambivalensen give anledning til skyld, angst og konflikter og dermed belaste trivsel og hæmme familiens resiliens.
Ambivalens og resiliens
At normalisere ambivalens handler om at skabe en fælles forståelse for, at modsatrettede følelser er normale og kan håndteres.
Resiliens opstår ikke ved at fjerne ambivalensen, men ved at kunne genkende, acceptere og leve med den. Når svære følelser bliver sagt højt, og konflikter forstås som naturlige reaktioner på belastning, skabes plads til at leve med en forandret livssituation. Det mindsker belastning og styrker familiens mentale sundhed og resiliens over tid.
Handleidéer, der kan støtte familien i at normalisere ambivalens
Nedenfor præsenteres tre handleidéer, som gennem samtaler kan støtte familien i processen med at normalisere ambivalens. Handleidéerne kan anvendes fleksibelt.
Reference:
Boss, P. (2006). Loss, trauma, and resilience. New York: Norton.