Nyt studie om akutlægers etiske overvejelser ifm. genoplivning
Når en akutlæge er tilkaldt til et alarmopkald, skal der nogle gange træffes en hurtig beslutning om genoplivning eller ej. Hvilke etiske overvejelser bliver der gjort i den situation?
Et nyt studie har gennemgået over 16.000 journaler fra udrykninger, hvor danske akutlæger skulle tage beslutning om forsøg på genoplivning. Og det viser sig blandt andet at kun ca. 700 af dem indeholdt etisk relevante informationer om fx patientens ønsker eller forventede livskvalitet.
Der blev dog også fundet eksempler på dokumentation med klare redegørelser for etiske overvejelser, hvilket viser at det faktisk vil være realistisk at sikre en mere systematisk og transparent dokumentation.
Studiet er netop udgivet i BMC Medical Ethics og kan hentes gratis her: Documentation of ethically relevant information in out-of-hospital resuscitation is rare: a Danish nationwide observational study of 16,495 out-of-hospital cardiac arrests
Studiet er gennemført af bl.a. Louise Milling, Søren Mikkelsen, Lars Binderup og Caroline Schaffalitzky, og det er et godt eksempel på den type samarbejder mellem klinikere fra OUH og forskere og filosoffer fra SDU som Center for Sundhedsfilosofi og Etik vil fremme.