LabSTEM-hæftet ”STEM i grundskolen” indeholder syv aktiviteter, som er udviklet og afprøvet af deltagere i LabSTEM 2020-2022. Hæftet gør det nemt at arbejde med STEM i grundskolen og tilbyder aktiviteter af forskellig varighed fra en halv time til forløb, der strækker sig over flere måneder. For hver aktivitet er beskrevet mål med aktiviteten, relevante Fælles Mål og STEM-discipliner, trin for trin-anvisninger og idéer og inspiration til videre arbejde. Et indledende afsnit giver en detaljeret beskrivelse af hver enkelt STEM-disciplin i en grundskolesammenhæng, og du møder fem principper for en STEM-didaktik
STEM-aktiviteter
Erritsø Fællesskole har lavet et STEM-forløb for mellemtrin om et lille gartneri, hvor eleverne skal navngive gartneri og lave logo, bygge en mistbænk, planlægge havens mønstre ved hjælp af forskellige geometriske figurer, og lære om urbangardening og hydroponding.
Pædagog Jesper Rydahl (Assens) har opfundet Finn På, der er en nysgerrig og hjælpsom fyr, som skal spore børnene ind på en undersøgelsesbaseret tilgang og gøre dem nysgerrige på naturvidenskab.
Sønderborg Kommune har arbejdet med STEM med udgangspunkt i en narrativ tilgang, hvor pletdetektiver, vandmøller, en pustetingest, helikoptere, Action Dan, flodpest samt Storm P inddrages.
Henrik Ebsen-Hansen og Mona fra Ullerup Bæk Skolen (Skjoldborgsvej) i Fredericia har udviklet et STEM-forløb for 4. klasse med afsæt i matematik, natur og teknologi.
LabSTEM-projektet er et forskningsprojekt, hvor læreruddannere fra UC SYD og UCL, forskere fra SDU og omkring 200 fagprofessionelle arbejder sammen om at udvikle en STEM didaktik med særligt fokus på matematik.